Nomineringerne til Golden Globe anno 2009 er nu blevet offentliggjort. Golden Globe uddeles af Hollywoods udenlandske presse og kan ofte give et fingerpeg om, hvilke film der løber med Oscar-nomineringerne.

“Doubt”, “Frost/Nixon” og “Benjamin Buttons forunderlige liv” fører feltet med hver fem nomineringer.

Tom Cruise og Robert Downey Jr. blev begge nomineret for bedste birolleskuespiller for “Tropic Thunder”, men filmen fik ingen nominering for bedste komedie.

“The Dark Knight” måtte nøjes med en enkelt nominering – ikke overraskende til afdøde Heath Ledger for hans rolle som Jokeren.

Set med danske øjne er den svensk/danske-produktion “Maria Larssons evige øjeblik”, hvori bl.a. Jesper Christensen og Ghita Nørby medvirker, nomineret som bedste ikke-engelsksprogede film.

[list][li]Bedste film – Drama: “Benjamin Buttons forunderlige liv”, “Frost/Nixon”, “The Reader”, “Revolutionary Road”, “Slumdog Millionaire”[/li][/list][list][li]Bedste film – Musical eller komedie: “Burn After Reading”, “Happy-Go-Lucky”, “In Bruges”, “Mamma Mia!”, “Vicky Cristina Barcelona”[/li][/list][list][li]Bedste instruktør: Danny Boyle (“Slumdog Millionaire”), Stephen Daldry (“The Reader”), David Fincher (“The Curious Case of Benjamin Button”), Ron Howard (“Frost/Nixon”), Sam Mendes (“Revolutionary Road”)[/li][/list][list][li]Bedste mandlige skuespiller – Drama: Leonardo DiCaprio (“Revolutionary Road”), Frank Langella (“Frost/Nixon”), Sean Penn (“Milk”), Brad Pitt (“Benjamin Buttons forunderlige liv”), Mickey Rourke (“The Wrestler”)[/li][/list][list][li]Bedste mandlige skuespiller – Musical eller komedie: Javier Bardem (“Vicky Cristina Barcelona”), Colin Farrell (“In Bruges”), James Franco (“Pineapple Express”), Brendan Gleeson (“In Bruges”), Dustin Hoffman (“Last Chance Harvey”)[/li][/list][list][li]Bedste kvindelige skuespiller – Drama: Anne Hathaway (“Rachel Getting Married”), Angelina Jolie (“Changeling”), Meryl Streep (“Doubt”), Kristin Scott Thomas (“I’ve Loved You So Long”), Kate Winslet (“Revolutionary Road”)[/li][/list][list][li]Bedste kvindelige skuespiller – Musical eller komedie: Rebecca Hall (“Vicky Cristina Barcelona”), Sally Hawkins (“Happy-Go-Lucky”), Frances McDormand (“Burn After Reading”), Meryl Streep (“Mamma Mia!”), Emma Thompson (“Last Chance Harvey”)[/li][/list]Hele listen over de nominerede kan ses på Golden Globes hjemmeside.

Den 66. udgave af Golden Globe Awards sendes 11. januar.



Vis kommentarer (97)
Gravatar

#71 RFriis 16 år siden

#70 Jeg havde det på eksakt samme måde med Mulholland Drive og med de ord om The Fountain, tror jeg ærligt, det er på rette tid, at jeg giver filmen endnu en chance. Tak for inspirationen!

Og med hensyn til nomineringerne: Lækkert at se Slumdog Millionaire, som jeg ser meget frem til, i kridthuset med fire tunge nomineringer. Desuden velfortjent at Brendan Gleeson får anerkendelse for sin fremragende rolle i In Bruges.

Og nåja, det lover jo ikke tosset for os flittige biografgængere, at der endnu ikke har været premiere på en enkelt af de fem nominerede titler for bedste film. :)
Gravatar

#72 filmz-Sichlau 16 år siden

til bruce

Det store faktum er, at forventninger betyder ALT når det kommer til din bedømmelse af en film du ser første gang. Og så fornemmer jeg, at du var en af de første til at sætte sig i det hjørne og surmule. Men så kom da og argumenter imod mit billede, i stedet for at bruge dine lodne argumentationstyper og flotte ord fra fremmedordbogen på at skabe en endnu mere negativ debat. Helt ærligt, det er nu engang svært at argumentere for, hvorfor noget fungerer, hvorfor noget er godt og hvorfor man kan lide det.

Og hvad dit ord Massesuggestion angår, hvor fanden du end har fisket det frem, hvad er det så du antyder? At vi alle sammen er snot dumme, og alle tager fejl, eller hvordan skal det forstås? Siger du, at fordi vi er mange der godt kan lide den samme film, så render vi rundt på lykkepiller i omvendt-land og de film folk godt kan lide, i virkeligheden ikke er gode – de er dårlige? Men vi er bare bange for ikke at være en del af samfundet. Vi kan ikke gennemskue at filmen ikke er god? Eller er vi en flok nazister, der ikke kan se, at nazismen er noget værre noget? Eller måske en flok køer der bisser fordi de andre gør det – og det skulle komme fra koen der ikke kan bisse? Helt ærligt, det lyder nærmere som om det er dig der surmuler over ikke at være med til alt det sjove.

Der er også den selverkendelse, at man kan se værdierne i ting, og har nosserne til at erkende at det bare ikke er noget for en selv. Selvfølgelig er der ingen film, der er perfekte. Og der vil aldrig være en film, som alle kan lide. Men der vil altid være den film, som flest mennesker i verden, syntes bedst om. Og jeg tror tilfældigvis at den i år hedder Dark Knight.
Gravatar

#73 filmz-Bruce 16 år siden

#72

Betyder forventninger ALT? Det vil jeg da gerne have forklaret.

Hvis du vil have nogle oplysninger omkring min modtagelse af Dark Knight, så kunne du evt. vende tilbage den oprindelige anmeldelsestråd, som også indeholder masser af de samme stereotype nedgørelser af andres meninger, hvis de skulle vove at mene det modsatte af den store skare, som nærmest så alt andet end vild jubel, som en hån.

Selvfølgelig var jeg da en af de første til at surmule:

Her var mit første syn

Men så kom da og argumenter imod mit billede, i stedet for at bruge dine lodne argumentationstyper og flotte ord fra fremmedordbogen på at skabe en endnu mere negativ debat.

For det første så må dit problem med at forstå danske ord stå for din egen regning. Er der noget jeg ikke forstår, så slår jeg det op. For det andet, så burde du kigge indad i dig selv, mht. at skabe en negativ debat. Når man skriver:

Som jeg ser det, er der mange der syntes Dark Knight er fed, og så er der de andre, der ikke var hurtige nok på mærkerne til at markere sig, og dermed blev ramt af hypet før de havde forventninger til filmen. Og den gruppe sidder nu og surmuler over at de ikke kan være med til at hædre en film der på mange måder kvalificerer sig blandt de bedste i år.

så laver du med "de andre" kommentaren finten, en ganske formidabel retfærdiggørelse af TDK's kvalitet. Du siger direkte, at alle som ikke mener som dig, gør det fordi de blev ramt af hypen først og så åbenbart ønsker at sidde med en pind henne i hjørnet og surmule over, at de ikke kunne få lov til at lovprise TDK sammen med den første flok. Well, hvis det er sådan dit univers fungerer og det er dine sandfærdige formodninger om andre menneskers måde at forholde sig kritisk til film, så lever du i et ganske sørgeligt univers.

Helt ærligt, det er nu engang svært at argumentere for, hvorfor noget fungerer, hvorfor noget er godt og hvorfor man kan lide det.

Jeg har intet imod, at folk kan lide TDK, se min oprindelige førstegangsoplevelse af TDK i første link i denne post. Jeg kan sagtens leve med, at der er en kæmpe gruppe, som mener TDK er det største siden Jesus gik på Genesaret sø. Men jeg kan ikke leve med, at denne gruppe bevidst forsøger at fordreje andres argumentation, fordi man ikke deler deres holdninger og fordi man nærmest sygeligt skal fastholdelse en retfærddiggørelse af TDK's uovertrufne kvalitet.

Og hvad dit ord Massesuggestion angår, hvor fanden du end har fisket det frem, hvad er det så du antyder? At vi alle sammen er snot dumme, og alle tager fejl, eller hvordan skal det forstås?

Lad mig sige det på den måde, at dine egne ord omkring "de andre der ikke var hurtige nok til at markere sig", netop antydede, at disse andre var snotdumme. Hvis du mener, at mit ord Massesuggestion, som betyder det samme som massepsykose:

Påvirkning af en større gruppe mennesker, således at den enkeltes vilje og kritiske sans sættes ud af kraft

ja, så synes jeg faktisk, at dem som står for denne massepsykose er mindst ligeså snotdumme.

Siger du, at fordi vi er mange der godt kan lide den samme film, så render vi rundt på lykkepiller i omvendt-land og de film folk godt kan lide, i virkeligheden ikke er gode – de er dårlige?

Nej, jeg udtaler mig faktisk overhovedet ikke om TDK, hvis du forsøger at læse indenad. Jeg udtaler mig om den gruppe af mennesker, som i deres lovprisning af TDK konstant skal nedgøre andre som mener noget andet. Ikke udfra argumentation, men ved at tildele dem generaliserende motiver, som indirekte antyder, at disse "andre" er snotdumme. Kan du se ligheden med dine egne udtalelser om andre?

Men vi er bare bange for ikke at være en del af samfundet. Vi kan ikke gennemskue at filmen ikke er god? Eller er vi en flok nazister, der ikke kan se, at nazismen er noget værre noget? Eller måske en flok køer der bisser fordi de andre gør det – og det skulle komme fra koen der ikke kan bisse? Helt ærligt, det lyder nærmere som om det er dig der surmuler over ikke at være med til alt det sjove.

Og her begynder du så igang at forfalde til tralala og faldera! Du kan overhovedet ikke se den fanatisme i kampen for TDK's overlegenhed og derfor skal andre endnu engang have skudt lort i hovedet. Men jo ... med den opfattlse, så er analogien med køer der bisser sgu egentlig ramt ret godt på sømmet!!!

Der er også den selverkendelse, at man kan se værdierne i ting, og har nosserne til at erkende at det bare ikke er noget for en selv. Selvfølgelig er der ingen film, der er perfekte. Og der vil aldrig være en film, som alle kan lide. Men der vil altid være den film, som flest mennesker i verden, syntes bedst om. Og jeg tror tilfældigvis at den i år hedder Dark Knight.

Nu havde du lige nogle fantastiske fordomme om mit syn på TDK og jeg må jo så desværre erkende, at jeg jo netop kunne se værdierne i TDK, ellers havde jeg jo nok ikke ved første syn givet den 8.5/10 og ved andet 7.5/10. Men det er måske først erkendelse, når man giver 10/10?

Jeg er flintrende ligeglad med, om de fleste i år kan lide TDK bedst. Men jeg slår på tromme, når folk der mener noget andet, skal få deres syn nedgjort ved latterlige generaliseringer.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#74 filmz-ab 16 år siden

Bruce:

Grænsen mellem en "rodet" eller "udfordrende" film, vil altid være en svær ting at debattere.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#75 filmz-Bruce 16 år siden

a@babo (74) skrev:
Grænsen mellem en "rodet" eller "udfordrende" film, vil altid være en svær ting at debattere.


Joda, men fordi noget er svært, behøver man jo ikke lade være :) Der er jo ingen facitlister og oplever én en film som rodet og en anden ser den som udfordrende, så betyder det jo ikke, at en af dem MÅ have ret. Men måske de ved lidt debat, kan få øjnene op nogle sammenhænge, som måske kan give dem en anden oplevelse.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#76 filmz-ab 16 år siden

Ja, det har du da fuldstændig ret i....

og mht debatten omkring TDK og din seneste kommentar kan jeg kun sige, at det efterhånden ligner en "dead end", og i stedet for at udveksle argumenterne, begynder man at kaste med sten. Jeg synes det er sjovest at argumentere på en saglig plan.

Og for at vende tilbage til Michael Andersen og din kommentar til mig, så er det altså ikke min skyld, at folk går rundt og udråber TDK som oscar vinder på forhånd. For jeg er enig i, at det ikk er meget bedre end dem der allerede hylder film som Milk til vinderen. Og for at slå det endnu engang fast, så er TDK en favorit for MIG, af de film jeg hidtil har set. Er det i øvrigt bevidst at du kører lidt imod filmen, har du skiftet holdning til den eller?

Jeg har bestemt ikk svært ved at sccaptere andres holdninger. Jeg prøver altid at forstå folk der har andre meninger end mine, og dertil kan jeg så godt lide en god og lang debat.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#77 filmz-Bruce 16 år siden

a@babo (76) skrev:
...og mht debatten omkring TDK og din seneste kommentar kan jeg kun sige, at det efterhånden ligner en "dead end", og i stedet for at udveksle argumenterne, begynder man at kaste med sten. Jeg synes det er sjovest at argumentere på en saglig plan.


Sålænge der forekommer generaliseringer, som nedgører andres holdninger over en bred kam, bl.a. mine, så er der på ingen måde tale om "dead end". Jeg kaster ikke sten, men belyser et problem, som efterhånden er meget udbredt, når der debatteres og som i højeste grad har noget med usaglighed at gøre.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#78 filmz-ab 16 år siden

Fair nok. Og enig i at usaglighed er udbredt. Nå, tid til at sove. Kom lige fra biffen efter at have set på Keanu Reeves i halvanden time, ja så bliver man lidt træt i hovedet :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#79 Kruse 16 år siden

#72
Spot on Bruce! Det er ligepræcis det som jeg synes har været problemet i denne tråd.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#80 filmz-Sichlau 16 år siden

Endnu engang til Bruce... eller heTTeh, hvis han syntes der er et problem i, at vi kører på hinanden...

Jeg har aldrig sagt at filmen var perfekt, og jeg har aldrig sagt at jeg ikke forstod de ord du brugte. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt udtrykt at jeg ikke selv var del af den negative tone, men omvendt er jeg indirekte skyld i at tråden kom til at handle om the Dark Knight.

så laver du med "de andre" kommentaren finten


Bare rolig, det er ikke nogen finte. Muligvis valgte jeg ikke mine ord med omhu nok, men jeg nævnte heller ikke dem som ikke har set filmen, og dem der hedder Allan til mellemnavn osv. Og når jeg prøver at få min pointe igennem, så er tingene meget sorte og hvide.

Jeg kan vende den om mod mig selv, og sige at jeg ikke syntes Godfather er noget særligt at råbe hurra for. Men det er stadig en god film, jeg er bare ikke så hooked på den. Måske fordi den utallige gange er blevet udråbt som verdens bedste. Se der var jeg en del af den gruppe som leger med pinden og alt det der. Og nej jeg bygger ikke denne teori, eller hvad du vil kalde det, udelukkende på mig selv. Hvis du var med i ’debatten’ på Imdb’s message board, så ville du kunne se hvor mange der var skuffet efter at have set filmen, fordi de troede filmen ville overgå deres vildeste forventninger, det gjorde den ikke, og de blev skuffede. Den skuffelse blander de sammen med filmens kvaliteter og får et negativt billede af filmen. Det er min teori, mit billede, min subjektive observering. Det kan jeg ikke bevise.

Påvirkning af en større gruppe mennesker, således at den enkeltes vilje og kritiske sans sættes ud af kraft


Men det er jo ikke det der er tilfældet her. Hvem skulle have påvirket os, til et sådan syn på filmen?

Du siger at du samlet set syntes godt om filmen og det er da også fint og flot at du har skrevet en anmeldelse, jeg har bare ikke tid til at ringe til Interpol og søge oplysninger på alle og enhver der poster indlæg herinde. Og hvis det er din holdning at filmen er god, fremgår det ikke særlig tydeligt af dine indlæg, og så tilhører du tydeligvis ikke den omtalte gruppe, og betyder det så at Massesuggestionen indbefatter dig selv?

Og her begynder du så igang at forfalde til tralala og faldera! Du kan overhovedet ikke se den fanatisme i kampen for TDK's overlegenhed og derfor skal andre endnu engang have skudt lort i hovedet.


Det er da fuldstændig latterligt, at bruge den sammenligning. Det handler ikke om fanatisme. Det handler om at vi er lige stædige, og jeg for mit vedkommende, er ikke fanatiker af filmen. Vil du have at jeg lige pludselig skal ændre mit standpunkt, blot for at jeg ikke kommer til at fremstå som en fanatiker? Jo længere den her privat debat er kørende, des flere skridt kommer jeg til at tage imod det du betegner som fanatisme.

Skriv ny kommentar: