Som om det ikke var nok med den internationale opdeling af den planlagte “Grindhouse” dobbeltforestilling med Robert Rodriguez og Quentin Tarantinos gyserfortællinger, må også amerikanerne lide under projektets nye store problem: Filmene er simpelthen blevet bedømt som for voldsomme til det amerikanske biografpublikum.
Som projektet ser ud nu, kan det på ingen måde opnå en såkaldt R-rating (forbudt for børn under 17 år uden følgeskab med en voksen), hvilket vil være en kæmpe kæp i hjulet for fremvisningssteder og marketingsfolk, der ikke vil være i stand til at reklamere for eller fremvise film, der har fået pålagt censurangivelserne NC-17 eller Unrated.
En del af de mest frastødende scener vil derfor formentlig blive klippet ud af de to hovedfilm. Det største problem er dog, at størstedelen af det stødende indhold forekommer i de falske trailers, som bliver vist mellem de to filmskaberes horrorfortællinger, “Death Proof” og “Planet Terror”.
I Rob Zombies trailerfilm “Werewolf Women of the SS” finder man bl.a. kun topløse krigsfanger i en koncentrationslejr samt en scene med en bundet, topløs pige, der bliver drænet for blod og brændemærket med hagekors. Eli Roths trailersekvens, “Thanksgiving”, byder på scener, hvor en pige uvidende giver oralsex til sin halshuggede kæreste; en fuldstændig nøgen cheerleader omkommer i en trampolinulykke; og en overvægtig mand spiser et spædbarn.
Det forventes derfor, at projektet vil blive udsat for en gang redigering og fraklip. Selve pointen ved grindhouse-konceptet er dog netop, at der bydes på film, der er for stødelige til amerikanske mainstream-biografer.
#1 elwood 17 år siden
Jeg havde ikke planer om at se den i biffen, men hey hvis de klipper i filmen går vi nok ikke glip af så meget i DK, da det lyder til det de falske trailer der er mest slemme (og damm de lyder sku til at være fede hehe), og dem får vi ikke at se aligevel, når filmen jo deles op.
Call me when the DVD is out guy's 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2 Guts 17 år siden
Amen....!!!
Lige mine ord!!
Den film er efterhånden fuldstændig smadret i mine øjne.
Glæder mig til Directors Cut DVD'en.
#3 Notional 17 år siden
Ja bryster og sex kan man ikke have.. hvis de nu skød hinanden og manden skød eller sprængte babyen i luften, så var det sikkert ok.
#4 thomas040 17 år siden
#5 filmz-overduck 17 år siden
#6 filmz-steadi 17 år siden
#7 filmz-overduck 17 år siden
Rating "reglerne" står her: http://www.mpaa.org/FlmRat_Ratings.asp
NC-17 er det højeste.
#8 chandler75 17 år siden
Det skyldes nok ikke så meget volden men mere, at NC-17 forbindes med porno.
Resultatet er, at filmen ikke tjener i nærheden af, hvad den ville med en R-rating. Den bedst omsættende film nogensinde med en NC-17 rating er "Showgirls" med $20 mio., hvilket ikke er meget.
#9 thomas040 17 år siden
#10 The Watcher 17 år siden
Lyder genialt de film må jeg bare se :P og synes at amerikanerne er noget fesen, så slem kan den film heller ikke være. Der kan da umuligt være scener mmere frastødene end bone breakeren i SAW III som fik flere amerikanere i biograferne til at besvime.