Den mexikanske instruktør Guillermo Del Toro har i årevis forsøgt at få stablet sin filmatisering af H.P. Lovecrafts “At The Mountains of Madness” på benene uden held. James Cameron var ellers ombord som producer, og Tom Cruise skulle have haft hovedrollen, men filmstudiet Universal Pictures fik i sidste ende kolde fødder.

Se også: Universal dropper Guillermo del Toros “At the Mountains of Madness”.

Del Toro ville have et budget på omtrent 150 mio. dollars, samtidig med at det var et krav fra instruktørens side, at der skulle være plads til vold og groft sprog. Filmstudiet mente derfor ikke, at pengene kunne tjenes tilbage, hvorfor projektet blev udsat på ubestemt tid.

Sidste sommer kunne Del Toro så fortælle, at Ridley Scotts “Prometheus” nok havde dræbt gyserfilmen helt. Grunden var, at filmen omhandlede nogle af de samme temaer, som “At The Mountains of Madness” ville behandle – og sammen med budgetproblemerne var det nok til at ødelægge håbet.

Nu er det imidlertid kommet frem, at Del Toro efter sigende skulle være villig til at forsøge at få filmen op at stå én sidste gang. Det vides dog ikke, om han har planer om at ændre på filmens censur eller budget for at få den lavet, men Cruise skulle i hvert fald stadig være klar.

Den originale bog samt Del Toros manuskript omhandler en amerikansk videnskabsekspedition til Antarktis i 1930’erne, der går grueligt galt, da ekspeditionen støder på noget umenneskeligt – og meget fjendtligt.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#21 JimmyLarsenDamsgaard 11 år siden

#17 /agree
Gravatar

#22 mandalorian 11 år siden

Kom nu med den film! I WANT IT!!!
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#23 duuk74 11 år siden

Lyder da godt. Tror Del Toro vil være god til Lovecraft. Elementerne i Hellboy var ret godt håndteret synes jeg.
Men Cruise..hmm.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#24 Lavendel 11 år siden

Jeg vil hellere se Del Toro lave en Hellboy 3.
Nogen gange er man ond, andre gange er man god, men ingen dømmer, bortset fra dommeren.
Gravatar

#25 zombieman 11 år siden

Garfielda (24) skrev:
Jeg vil hellere se Del Toro lave en Hellboy 3.


Det skal han nu nok nå
Lick my plate you dog dick
Gravatar

#26 nitinkadk 11 år siden

Ja tak til flere film der omhandler Cthulhu Mythos! skrev:


Jeg siger også ja, tak... med eller uden Cruise.
Gravatar

#27 Zombi 11 år siden

nitinkadk (26) skrev:
Jeg siger også ja, tak... med eller uden Cruise.


Helst uden Cruise så.

Ej det kan godt være han gør det fint, men jeg har virkelige svært ved at forstille mig ham i nogen af rollerne. Jeg er ved at læse "At The Mountain of Madness" igennem og kan bare ikke forstille mig Cruise i filmen.

Del Toro er til gengæld den helt rette instruktør taget hans kærlighed for praktiske effekter og ægte filmsets i betragtning.
Gravatar

#28 Lavendel 11 år siden

Smag og behag
Nogen gange er man ond, andre gange er man god, men ingen dømmer, bortset fra dommeren.

Skriv ny kommentar: