Har du set Christopher Nolans “Interstellar” uden lyd, så har du kun set en halv film. Hans Zimmers dominerende orgelmusik var ikke en ubetydelig del af den storslåede rumfilm. Nu fortsætter de filmmusikalske samarbejde imellem Nolan og Zimmer for femte film i træk og sjette film i alt.
Se også: Christopher Nolan er den mest populære IMDb-instruktør
Det er Nolans 2. verdenskrigsfilm “Dunkirk”, der får lavet sin musik af Hans Zimmer, der også har lavet musikken til Nolans “Batman”-trilogi samt “Inception” og så altså “Interstellar”.
Det er Collider, som kan fortælle, at den tyskfødte filmkomponist skal skrive tonerne til “Dunkirk”, der er inspireret af virkelighedens Operation Dynamo, hvor tusinder af allierede tropper blev reddet fra nazisterne under 2. verdenskrig via den franske havn i Dunkirk i forsommeren 1940.
“Dunkirk” får premiere i sommeren 2017.
#1 KhalidHamid12 8 år siden
#2 silegnaV 8 år siden
#3 patrickjane 8 år siden
#4 region 2 killer 8 år siden