Heath Ledger, der skal portrættere den storsmilende galning Jokeren i fortsættelsen på “Batman Begins”, kaldet “The Dark Knight”, kan i et par interviews komme lidt ind på sin rolle i filmen.

”Det vil helt sikkert gøre folk perplekse. Jeg tror, at det vil blive mere henad hvordan Jokeren var tiltænkt i tegneserierne, mørkere og mere dyster,” udtaler skuespilleren til avisen Toronto Sun.

Til netavisen The Star kan Ledger ydermere fortælle: ”Jeg havde heller ikke tænkt på mig selv [til rollen]. Men det kommer tydeligvis ikke til at blive, hvad Nicholson gjorde. Det bliver mere nuanceret og dystert og mere henad en slags fornemmelse af ‘Clockwork Orange’, hvilket er hvad jeg tror tegneserien sigtede efter; mindre fokus på hans grin og mere om hans øjne.”

Christian Bale er tilbage i rollen som den mørke ridder i Gotham City, der endnu en gang skal op imod byens underverden. Warner Bros. har “The Dark Knight” til at få premiere til juni, 2008.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 Ash 18 år siden

Lyder fedt med hans idéer med rollen - håber han kan føre dem ud i livet!
Gravatar

#2 blahblah 18 år siden

Det er så ikke hans egne, men instruktøren og forfatterens.
Gravatar

#3 filmz-d4||3 18 år siden

Nok ik liiige mit første valg, men umiddelbart tror jeg godt han kan bære rollen som Jokeren godt..
Gravatar

#4 HonoDelLoce 18 år siden

#3

Enig, men tror Nolan ved, hvad han gør.. Jeg stoler blindt på ham..

Og ja, dette var en joke, blot at insinuere, at denne sag har været snakket igennem mere end rigeligt ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#5 filt 18 år siden

Det lyder jo helt perfekt det dér! Håber virkelig at vi denne gang får en mere farlig Joker, ala Hamills udgaver i "Return of the Joker".
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#6 b e c h 18 år siden

er det ikk chris nolan igen?
Gravatar

#7 filmz-Orion 18 år siden

#4 Bryan Singer? Mener du ikke Christopher Nolan?
"...and those black eyes roll over white..."
Gravatar

#8 filmz-Kaffekongen 18 år siden

#4: Bryan Singer ?
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
Gravatar

#9 HonoDelLoce 18 år siden

Hehe - wow, sad lige og læste nyheden om det der med Singer og gyserprojektet i et andet tab, så den smuttede lige.. Sorry..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#10 filmz-porter 18 år siden

Batman Begins var latterlig og langtrukken, valget til Bruce Wayne var godt nok, men ikke til Batman! Bale så ud som om han druknede i dragten. Alfred har aldrig talt Cockney og lignet en falleret alkoholiker. Så han kan ligeså godt fortsætte med en person der ikke ligner Jokeren også. Hverken mentalt eller fysisk. Bob KanesTegneseriefigur er for fanden baseret på en tysk stumfilmskarakter! så tag lige og kig på ham Ledger og sig hvem der ligner jokeren mest! Hvorfor skal de helle tiden "tænke udenfor boksen"? og så skyde helt ved siden af???

Skriv ny kommentar: