Superman-skuespilleren Henry Cavill er udset til et DC-comeback – men ikke i “Man of Steel 2”.
Sidste år valgte Warner Bros. at droppe “Man of Steel 2” – dermed var Henry Cavill færdig i rollen som Clark Kent/Superman, som han havde spillet i film som “Man of Steel”, “Batman v Superman” og “Justice League”.
Nu har dog Warner Bros. genoptaget kontakten til Henry Cavill, der har fået et tilbud om at gøre comeback til rollen som Superman, skriver Deadline.
Der bliver dog ikke tale om en stor hovedrolle, men derimod en cameo – “Man of Steel 2” er stadig død.
Og det bliver hverken i “Wonder Woman 1984”, “The Suicide Squad” eller “The Batman”, at Superman-comebacket kommer til at ske.
Derimod er der sandsynligvis tale om enten et gæstevisit i “Shazam! 2”, “Black Adam” eller “Aquaman 2”.
Læs også ‘DC Films dropper “Man of Steel 2” – Henry Cavill endeligt færdig som Superman‘.
Senest var Henry Cavill en del af Zack Snyders fan-event, hvor ‘The Snyder Cut’ af “Justice League” blev annonceret til HBO Max i 2021.
#1 Dalgaard 4 år siden
#2 Johnny42 4 år siden
#3 Dalgaard 4 år siden
Men Henry Cavill tilbage som Superman, det er MIT håb.
Han er sku smuk som Superman:)
#4 Pistolprinsen 4 år siden