Superman-skuespiller Henry Cavill vender tilbage til rollen i den kommende “Justice League”-film, der får premiere i efteråret 2017. Et billede på Cavills Instagram-profil af en ny, sort Superman-dragt har sat gang i spekulationerne.
Se også: Første kig: Batman samler DC-holdet i “Justice League”
Det er dette billede af en sort Superman-dragt, der har sat gang i snakken.
Som The Hollywood Reporter skriver, så kunne det tyde på, at “Justice League” vil låne fra tegneserien ‘The Death and Return of Superman’ fra 1992-1993.
Her vender Superman tilbage til livet efter at være blevet dræbt i kamp mod Doomsday. Og den genopstandne Superman bærer netop en sort dragt.
I 90’er-tegneserierne var den sorte Superman stadig på de godes side. Men der findes også tegneserie-eksempler på en ond, sort Superman. I en række hæfter fra 2013-2014 skabte skurken Darkseid nemlig en ond Superman-klon i sort dragt.
Er Supermans sorte dragt et godt eller skidt tegn for Justice League-heltene?
Det finder vi ud af, når “Justice League” får premiere d. 16. november i 2017.
#1 Gasivodo 8 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#2 Geekalot 8 år siden
Syntes det er en skam de køre hen imod Death of Superman, for det der gør den historie fed er de 4 "supermænd" der kommer efter. Og den historie bliver der ikke plads til i Justice League sammen med det andet Snyder er ved at blande sammen.
#3 GustavE 8 år siden
Det skal du ikke sige for hurtigt. Batman v Superman var da også en 3-4 film proppet ind i én...
;)