Den 2. april starter den københavnske filmfestival CPH PIX, og allerede nu er åbningsfilmen fundet. Det drejer sig om filmen “Ækte Vare”, der handler om at finde sin egen rytme i livet.
Se også: Filmz bedømmer CPH PIX’ debuterende filmmagere
Filmen følger rapperen Mikael, der er en del af en stærkt sammentømret gruppe fra Brøndby Strand. Mikael, som er den mest talentfulde og seriøse i vennegruppen, bliver opdaget af den erfarne rapper Apollo, hvilket åbner op for en ny verden med fester, penge og damer. Men den nye verden betyder samtidig, at Mikael bliver hevet længere væk fra vennerne.
“Ækte Vare” er instruktøren Fenar Ahmads spillefilmdebut. Han er uddannet fra Super16 og har bl.a. stået bag kortfilmen “Megaheavy” og dokumentarerne “Den perfekte muslim” og “Nice To Meet You”. I filmens hovedrolle ses rapperen Gilli.
CPH PIX’ fulde program med 150 film bliver offentliggjort den 12. marts.
#1 Dafojk 10 år siden
Bliver det sådan en man kan låne på en slidt dvd på biblioteket om 2 år mon?
PS: Gider Gilli godt snart lave en plade?
-Tak for det.
#2 Kisbye 10 år siden
Tror slet ikke man kan låne dvder på bibliotekerne om 2 år. Det er et medie der er på vej ud.
Bibliotekerne har jo også allerede Filmstriben hvor du kan streame film fra.