”Et geni”. ”Magisk”. ”Unikum”. ”En ener”. Det strømmer ind med lovprisninger og rosende ord om Robin Williams, efter den amerikanske skuespiller og komiker noget chokerende blev fundet død i sit hjem i går.
Se også: Robin Williams død efter formodet selvmord
Steven Spielberg, der instruerede Robin Williams i eventyrfilmen ”Hook” fra 1991, var dybt berørt af kollegaens død og gav ham følgende lovprisning med på vejen:
”Robin var et lynnedslag af komisk genialitet og vores latter var tordenvejret, der holdt ham kørende. Han var min ven, og det er ikke til at fatte, at han er død,” siger instruktøren.
I 1993 spillede Robin Williams mand i kvindeklæder i den populære komedie “Mrs. Doubtfire”. Og Chris Columbus, der var at finde bag kameraet dengang, har naturligvis også kun roser til overs for skuespilleren.
”Verden var et bedre sted med Robin Williams i den. Og hans smukke arv vil leve videre for evigt,” udtaler han.
Selv USA’s præsident, Barack Obama, udtalte sig om komikerens død.
”Robin Williams var en ener. Han kom ind i vores liv som et rumvæsen, men han endte med at berøre alle dele af den menneskelige ånd,” siger han.
Robin Williams blev 63 år gammel. Politiet har slået fast, at skuespilleren døde efter at have hængt sig selv.
#1 nwinther 10 år siden
#2 Quantom 10 år siden