Ángel Sala, direktør for filmfestivalen i Sitges udenfor Barcelona, er i weekenden blevet sigtet for at sprede børneporno. Det skriver den spanske avis El Pais.
Sitges Film Festival er kendt for at specialisere sig i horror og fantasy, og sigtelsen sker på baggrund af en visning af den kontroversielle, serbiske skrækfilm “A Serbian Film” (2010) i oktober sidste år.
Netop “A Serbian Film” har skabt stor røre verden over siden sin urpremiere på en festival i Texas for et år siden. Således måtte den engelske gyserfilmfestival Frightfest aflyse deres visning af filmen, da det engelske censurorgan BBFC i sidste øjeblik krævede at få fjernet fire minutter, før de ville tillade den.
“A Serbian Film” handler om en tidligere pornostjerne, der lokkes til at spille en sidste rolle mod en stor sum penge. Men i stedet for økonomisk frihed til at flygte ud af Serbien sammen med sin familie ender han ude, hvor han ikke længere kan bunde.
Filmen er især berygtet for to scener med simulerede overgreb på børn. Overgrebene vises dog aldrig direkte, men antydes kun vha. kreativ klipning, filmens lydside og enkelte effekter – heriblandt en temmelig urealistisk dukke af et spædbarn.
Ifølge El Pais kan dette dog være nok til at føre til domfældelse i Spanien, for spansk lov forbyder ikke alene rigtig børneporno, men også pornografisk materiale baseret på modificerede billeder eller lydoptagelser af børn.
“A Serbian Films” instruktør, Srdjan Spasojevic, har ikke kommenteret den spanske sag, men har tidligere fortalt, at han anser sin film for at være en metafor for livet i det borgerkrigshærgede Serbien. Det er endnu ikke lykkedes Spasojevic at få “A Serbian Film” ud ucensureret i almindelig biografdistribution nogen steder.
Se også: Læge advarer mod “Klovn: The Movie”: Det er en pornofilm.
#11 skittlez 13 år siden
Et eller andet sted må folk sgu efterhånden også lære at skelne. Jeg mindes historien om Charlie Sheen, der i 90'erne engang så en af de japanske Guinea pig film (der er "mockumentary"-agtig torture porn), og efterfølgende anmeldte den til FBI som snuff... Men han har sikkert også været på noget sjovt.
Eller hvad med tilbage i starten af 80'erne, hvor Ruggero Deodato faktisk blev smidt i fængsel og anklaget for mord, efter hans Cannibal Holocaust udkom. Han blev selvfølgelig løsladt senere, da han kunne fremvise de levende skuespillere, men stadigvæk...
I begge disse tilfælde, samt A Serbian Film, er det tydeligt at det er fake og film, hvis man kigger scenerne en ekstra gang igennem. At folk bliver provokeret er meningen, but just keep repeating to yourself: "It's only a film, it's only a film."
Hvis det er sandt at den ikke har været i biografdistribution nogen steder, synes jeg Danmark skal være forgangsland, ligesom med så meget andet, og udsende den uncut.
#12 Gasivodo 13 år siden
OnT: Kan stadig IKKE se denne anklage, som værende det gode!?
På den anden side: Hvis man nu ikke viste ulovligheder på film/tv, så ville vi få det bedre allesammen?*
*Host... alt for kynisk til at tro på det, men tanken er da kær;-/
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#13 moulder666 13 år siden
Findes den slags mennesker? ;-)
#14 Minetti 13 år siden
#15 Thomsen 13 år siden
Så vidt jeg kan forstå en børnehjælpsorganisation, muligvis offentlig under statsadvokaten.
Forhåbentligt ikke. Men ifølge El Pais så kan det være nok, at filmen indeholder lyde og "modificerede billeder" af børn.
Loven taler dog, så vidt jeg kan forstå, udelukkende om pornografi, så det kræver, at anklagerne kan argumentere for, at filmen skal ses som sådan.
#16 Thomsen 13 år siden
Er det fastlagt? Det er jeg glad for at høre. Kommer instruktøren op?
Jeg så den censurerede, engelske dvd hos en ven her forleden, og jeg vil vove at påstå, at den er værre end den ucensurerede udgave.
Det er min påstand, at det, at babyen så åbenlyst er en dukke, kommer til at fungere som en slags "bail-out-mekanisme" for tilskueren, der giver en mulighed for at distancere sin en smule fra alt det skrækkelige.
Omvendt i den censurerede udgave, hvor det meget tydelige klip af dukken i mandens hånd mangler. I stedet holdes framingen på voldtægtsmandens overkrop. Det gør, at man fokuserer langt mere på lydsiden, og lydene er klart det værste i den scene. Man bliver altså ikke præsenteret for den mentale smutvej, der hedder, "det er kun en dukke" på samme måde som i originalen.
#17 Thomsen 13 år siden
Du har tydeligvis ikke set filmen, hvis du tror, at det er dét, der sker.
Og selvfølgelig er det kunst. Om det så er god kunst må være op til den enkelte at vurdere. I mine øjne er det.
#18 Thomsen 13 år siden
#19 Skeloboy 13 år siden
Jeg har ikke lyst til at se filmen. Ikke fordi det lyder voldsomt, men fordi jeg slet ikke forstår mig på den genre. Den siger mig faktisk ingenting.
Når det er sagt, så håber jeg fandeme filmen klarer frisag
#20 frahm-2 13 år siden
Jeg synes faktisk at det er god kunst. Min oplevelse af filmen var nemlig at den går så gradvist ud mod kanten, at jeg faktisk syntes at hvert skridt var meget naturligt og til sidst når den er helt fucking langt ude over kanten, så kigger man tilbage til startpunktet og tænker "fuck! hvordan kom vi hertil?" og det er faktisk det der er skræmmende, men også interessant. Den sætter nogle tanker i gang omkring måden man opfatter ekstremer. Hitler startede fx. ikke med holacaust, han havde en lang karriere hvor han gradvist blev værre og værre indtil det gik over gevind. Det er lidt det samme i denne film.
Nu vil jeg ikke afsløre for meget om programmet men denne titel er bekræftet. Det kunne være fedt at få instruktøren op, men hvor den lander vides ikke endnu.
Hele programmet lanceres jo i øvrigt i næste uge og der er nogle rigtig fede film igen i år.