Tidligere på ugen bragte vi på Filmz en nyhed om, at danskerne ifølge en undersøgelse fra LOVEFiLM.dk hellere vil have 2D-film end film i 3D. Undersøgelsen viste, at næsten 65 % af de danske filmelskere foretrækker at se film i 2D, hvis de har muligheden for at vælge mellem de to formater.

Men den vil formanden for Brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, alligevel ikke have siddende på sig. I en mail til Filmz har formanden vedhæftet en pressemeddelelse med overskriften ”Danskerne elsker 3D-film i biograferne”, hvori det konstateres, at undersøgelsen fra LOVEFiLM.dk tilsyneladende ikke stemmer helt overens med de faktiske tal.

Formanden skriver, at “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” i åbningsweekenden blev set af over 80 % i 3D. Og den seneste 3D-film, “Kung Fu Panda 2”, er blevet set af over 85 % i 3D. Også i forbindelse med forsalget til den næste 3D-film, “Harry Potter og dødsregalierne: Del II”, har langt den overvejende del af publikum valgt at ville se filmen i 3D.

Kim Pedersen skriver desuden, at ”Vi bemærker, at biograferne giver publikum muligheden for frit at vælge, om de ville se filmene i 2D eller 3D” – hvilket vi på Filmz-redaktionen dog kan konstatere er en sandhed med modifikationer.

Hvis man hos CinemaxX således vil se “Kung Fu Panda 2” på engelsk, kan man udelukkende se den i 3D. Og “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” vises kun i 2D kl. 18.30 – alle andre forestillinger er i 3D.

Af andre titler kan nævnes “Orla Frøsnapper”, der i CinemaxX kun vises i 3D hele dagen, og i Palads vises “Priest” udelukkende i 3D. Ligesom “Kung Fu Panda 2” her også kun kan ses i 3D i den engelske version.

Filmz lavede selv tidligere på året afstemningen “Vil du gerne se 3D i flere film?”. Blandt 1.826 besvarelser svarede størstedelen (45 %), at de helst ville være fri for 3D. 35 % foretrak at se 3D i animationsfilm, mens 10 % stemte, at det ikke gjorde nogen forskel. Kun 10 % så gerne, at man brugte 3D i flere film.

Hele Filmz’ undersøgelse med kommentarer kan ses her.

Se også: Filmz TV: 3D-debat med James Cameron og Michael Bay.



Vis kommentarer (71)
Gravatar

#41 HonoDelLoce 13 år siden

Riqon (40) skrev:
Ja, jeg tror nok, det har noget at gøre med det der "dybde", som religion også bringer til tilværelsen :)


Og i begge tilfælde er det illusioner ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#42 Riqon 13 år siden

#41 -

Det' jo det - virkeligheden er jo kun 2D. Det er blevet bevist! Med videnskab! :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#43 Patriarch 13 år siden

For ikke at sige dyrt, giver hovedpine, kræver at man ser tilværelsen med helt særlige briller, og når man er færdig med det var det alligevel en flad fornemmelse :D
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#44 nwinther 13 år siden

dewin (35) skrev:
hvor 3D fornemmelsen var teknologisk overvældende, så det faktisk virker som om vi sidder i jeepen mens T-rex angriber FRA ALLE KANTER, eller er med under vandet mens Dreyfuss gemmer sig for hvidhajen, så var sagen en anden.... for så var der tale om en ÆGTE 3D oplevelse som jeg kunne bifalde. Vi er lyssår væk fra noget i nærheden af funktionel ægte 3D.


Men så er du jo netop ovre i "ride"-afdelingen. Det er sjovt én gang, men du indser jo ret hurtigt, at "du" er med i en film, og så er det bare gimmick. CGI er en væsentlig tilføjelse til diverse film. Men kun så længe, at det er troværdigt. Og det bliver jo også lynhurtigt "gammelt". Som med GL's (og andres) CGI-vanvid, så var det da meget sjovt at se Jar-Jar og Yoda - for det var sådan set rimelig godt lavet (selvom jeg stadig mener at dukke-yoda er langt mere troværdig end nogen CGI-yoda - og Jar-Jar er en forbrydelse mod menneskeheden), men jeg holdt da op med at falde på røven over det (CGI-figurer) for længe siden. Faktisk finder jeg flere af de "gamle" CGI-effekter mere troværdige end de nyere. Jeg troede sgu på, at der løb en T-Rex efter Jeff Goldblum, og Robert Patrick var en flydende metal-robot.
Det jeg prøver at sige er, at de bedste effekter, er dem du ikke ser (eller lægger mærke til) - i hvert fald hvis effekten/gimmick'en skal modne. Og med "effektiv" 3D bliver hele formålet, at du skal lægge mærke til det.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#45 Highland Park 13 år siden

Er 3D så opium for folket?

Følg med i den spændende udvikling i morgendagens artikel:
"Nå, danskerne bryder sig vist nok ikke om 3D alligevel"
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#46 Thomsen 13 år siden

Kim Pedersen er en manipulerende tøjte. Prøv bare at se, hvordan han opfører sig i denne debat. Den starter med et interessant oplæg fra tidligere producent/ distributør Thomas Mai om, hvilke udfordringer branchen står overfor. Men Kim Pedersen kaster sig fluks ud i nedladende personangreb og forsøger at så tvivl om Mais person i stedet for at forholde sig stringent til argumentationen.

At den danske biografbranche lader sig repræsentere at såden en storskrydende varmluftsballon, får ikke ligefrem mig til at få lyst til at kaste flere kroner efter dem. Kim Pedersen er simpelthen uanstændig.

... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#47 Kruse 13 år siden

Arrowproof (37) skrev:
Don't know if trolling or just stupid. Utroligt som der altid skal være et par af jer tosser i diverse filmfora. Tsk tsk.


Ja, for man er dog tosset fordi at man ser sine film på lovlig vis.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#48 HonoDelLoce 13 år siden

Thomsen (46) skrev:
Men Kim Pedersen kaster sig fluks ud i nedladende personangreb og forsøger at så tvivl om Mais person i stedet for at forholde sig stringent til argumentationen.


Nu vil jeg ikke forsvare hverken den ene eller den anden her, men jeg synes nu det er minimalt hvad Kim Pedersen foretager sig af personlige angreb. Ud af et ret langt indlæg er det eneste, jeg kan huske, at jeg studsede over, ordene "våde drøm(/me)" ..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#49 Highland Park 13 år siden

Kruse (47) skrev:
Ja, for man er dog tosset fordi at man ser sine film på lovlig vis.
Og har god smag. Et typisk argument for piratkopiering er, at folk vil se, om filmen er noget værd, før de betaler for den, hvorefter de downloader "Meet the Spartans" og lignende.
Straf er kun et fattigt ord...
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#50 0rsted 13 år siden

Jeg vil rigtigt gerne se Priest - i 2D - men kan ikke finde den i cinemaxx...

og heller ikke 2D udgaven af Panda, med original-stemmerne, er at finde...

Skriv ny kommentar: