Hugh Jackman er i forhandlinger om at medvirke i filmprojektet “Real Steel”, DreamWorks’ kommende film om robotboksekampe, der skal instrueres af Shawn Levy.

Jackmans rolle vil i så fald blive som en tidligere bokser, som bliver promoter, da boksning mellem mennesker bliver bandlyst. De nye kæmpere i ringen er store menneskelignende robotter.

Den tidligere bokser finder håb for en ny mester, da han finder en skrottet robot, der viser sig at have vinderpotentiale. Samtidig erfarer han, at han er far til en 13-årig dreng, og de to knytter bånd, mens robotten kæmper sig frem mod mesterskabet.

Filmen bygger over Richard Mathesons novelle, der tidligere er blevet omsat til en episode af “Twilight Zone” med Lee Marvin.

John Gatins er i gang med at omskrive det nuværende manuskript med Levy. Projektet forventes sat i produktion til maj.

Steven Spielberg og Robert Zemeckis vil fungere som executive producere, mens Levy ligeledes vil have en producerrolle på filmen.

Se også: Shawn Levy bag “Real Steel” – futuristisk robotboksefilm.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 sluppermand 15 år siden

Robotboksefilmen?

Det... lyder... retarderet!
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.
Gravatar

#2 elwood 15 år siden

Ævv troede lige det var en efterfølger til Steel 8-(
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Monkeyking 15 år siden

Det er et remade reboot af det der gamle robot bokse legetøj hvor en rød og en blå robot står overfor hinanden og... eh... well bokser... :-P
"You don't need to put your P in a V right now." "No, I need to B my L on someone's T's."
Gravatar

#4 Buzz 15 år siden

Jeg Læse det som Row Steel,han skulle nok høre om han ikke kun få en rollen i my little pony?

Skriv ny kommentar: