Vi skal ikke vente længe på DR’s næste store dramaserie “Huset”.

I en ny pressemeddelelse har DR offentliggjort, at første afsnit af mediets fængselsfortælling “Huset” får premiere den 1. september på DRTV og kl. 20:00 den 3. september på DR1.

DR’s kommende tilføjelse til seriearkiverne fortæller historien om et råt og slidt fængsel, der går under navnet “Huset”. Serien følger de fire fængselsbetjente Miriam (Sofie Gråbøl), Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt), Henrik (David Dencik) og Gert (Charlotte Fich), hvis personlige liv, konflikter og udfordringer begynder at overlappe med livet i fængslet, da man får at vide, at “Huset” vil lukke, hvis ikke man sørger for at ændre fængslets dårlige ry, får bugt med hierarkiet og stopper den interne narkohandel. Ikke alle betjente er dog enige om, hvordan situationen skal håndteres, hvilket splitter kollegerne i to modstridende grupper.

Læs også: “Netflix har frigivet de første billeder til Mike Flanagan-serien’The Fall of the House of Usher'”

“Huset” er skabt af Kim Fupz Aakeson og består af seks episoder, der alle varer lige under en time. Frederik Louis Hviid og Michael Noer har påtaget sig instruktørrollerne.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: