Lige siden Brad Birds projekt “Tomorrowland” blev annonceret hos Disney, har det været omgivet af mystik. Det eneste, vi vidste, var at projektet tidligere gik under navnet “1952”, og at Damon Lindelof (“Prometheus”) står bag manuskriptet.
Se også: George Clooney i forhandlinger om Brad Birds “1952”.
Da George Clooney så blev annonceret som filmens hovedrolle, begyndte folk at spekulere på, hvad projektet handlede om. Mange mente, at skuespilleren spillede selveste Walt Disney, og at filmens omdrejningspunkt var baseret på myten om Disneys samarbejde med den amerikanske regering om at skabe propaganda, der senere skulle afsløre eksistensen af UFO’er til den amerikanske offentlighed.
Det viser sig dog, at det ikke er tilfældet, da det nu er kommet frem, at “Tomorrowland” fokuserer på en ung pige ved navn Casey, den middelaldrende mand Frank og en robot, der hedder Athena. Sammen forsøger de at opklare mysteriet om forlystelsesparken Tomorrowland, der kun eksisterer i en anden dimension.
Clooney har rollen som den middelaldrende mand, mens Hugh Laurie har rollen som skurken David Nix, som er den korrupte ejer af Tomorrowland. Ingen skuespillere har udfyldt rollerne som Athena eller Casey endnu.
Det vides endnu ikke, hvornår “Tomorrowland” starter optagelser, eller hvornår filmen er sat til at udkomme.
#1 The Vossen 11 år siden
#2 Shadow_Dude 11 år siden
#3 Yellow-TV 11 år siden
George Clooney..... ?... hvorfor?
Så håber jeg at han spiller en passende rolle til en mand i hans alder, det ikke være gang man for lov til at se en mand i hans halvtredser spille en mand på halvtreds (her tænkes der The Expendables, The Expendables 2, Last Vegas, Death Wish efterfølgerne, The Last Stand, Bullet to The Head, osv. osv.).
#4 Morpheus 11 år siden
Det gør det bestemt også kun bedre at Brad Bird er manden bag, han er fantastisk.