Den kontroversielle prisuddeling, som hylder de værste film udgivet i det seneste år, er tilbage med nye ‘vindere’.

Lige inden Oscar-uddelingen skydes i gang, forløber den berygtede prisuddeling: The Razzies. John J. B. Wilson og Mo Murphys grundlæggelse af The Golden Raspberry Foundation i 1980 har medført meget kritik for deres nominerede, afstemningsprocedure og dets grundlag: at sætte ekstra fokus på det seneste års dårligste film, skuespillere og beslutninger.

Denne gang havde uddelingen flere klare favoritter: Netflix’ biopic om Marilyn Monroe, “Blonde”, modtog priser for både ‘Årets dårligste film’ og ‘Årets værste manuskript’. Filmen “Morbius” løb også afsted med to priser ud af feltets 10 priser.

Dette år har været særligt kontroversielt. I år kom prisuddelingen i problemer efter at have nomineret den 12-årige Ryan Kiera Armstrong i kategorien ‘Årets Dårligste Skuespillerinde’ for sin optræden i serien “Firestarters”. Modtagelsen af nomineringen var mildest talt dårlig, og organisationen trak hurtigt i land ved at placere sig selv i kategorien i stedet for Armstrong.

Med en jordskredssejr modtog The Razzies prisen for ‘Årets dårligste skuespillerinde’ og med en ironisk bemærkning erklærede maskotten Rasp Berry: “Until our next mistake, cheers!,”. Efterfølgende annoncerede The Razzies også, at der nu vil være et minimumskrav på 18 år for de nominerede.

Se den endelige liste for ‘vinderne’ af the Razzies her:

Årets værste film: “Blonde”

Årets værste skuespiller: Jared Leto – “Morbius”

Årets værste skuespillerinde: The Razzies

Razzie forløsningspris: Colin Farrell – “The Banshees of Inisherin”

Årets værste mandlige birolle: Tom Hanks – “Elvis”

Årets værste kvindelige birolle: Adria Arjona – “Morbius”

Årets værste kombination på det store lærred: Tom Hanks and His Latex-indsluttede ansigt (og grovkornede accent) – “Elvis”

Årets værste genindspilning, kopi eller spin-off: “Disney’s Pinocchio”

Årets værste instruktør: Machine Gun Kelly (Colson Baker) og Mod Sun – “Good Mourning”

Årets værste manuskript: “Blonde” – Andrew Dominik



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: