Traditionen tro har den omfattende plakatside IMP Awards fundet frem til vinderne i de forskellige kategorier om de bedste og værste filmplakater i amerikanske biografer i 2009.

Hovedprisen for bedste filmplakat går til “The Imaginarium of Doctor Parnassus” for den kunstneriske og pudsige sammensætning af iøjenfaldende elementer – deriblandt blikfanget Lily Cole. Blandt de andre nominerede i denne kategori finder man bl.a. “500 Days of Summer” og “A Christmas Carol”.

“Op” løb med prisen for bedste teaser-plakat med det ballonopløftede hus mod den blå himmel. Prisen for den sjoveste plakat gik til “The Men Who Stare at Goats” med en ged blandt filmens ellers alvorligt udseende hovedpersoner.

Den lidet flatterende pris for værste filmplakat gik til Renée Zellweger-filmen “My One and Only”, der i et tæt løb med andre miserable plakater løb med præmien på grund af sit design med dårligt udklippede figurer.

“Antichrist” blev kåret som den mest uhyggelige plakat, mens “Coraline” fik prisen for bedste sæt af karakterplakater.

Desuden har IMP Awards igen i år opfundet en række knap så seriøse kategorier, der tilegner sig de helt specielle, grimme eller tragikomiske plakater. Blandt disse finder man f.eks. ‘Store hjerner tænker ens’-prisen til skaberne af plakaterne til “Jennifer’s Body” og “True Blood”, der begge blev frigivet omkring samme tid.

Endvidere finder man også kåringer for bl.a. det mest irriterende udtryk på en plakat (Jay Chandrasekhar, “The Slammin’ Salmon”), mest fotogene skridt (Daniel Day-Lewis’ underliv, “Nine”), mest reflekterende sand (“Year One”) og prisen for den mest skræmmende trio, der træder ud af et fly (“Alvin og de frække jordegern 2” og “Jonas Brothers: The 3D Concert Experience”).

Vindere og samtlige nominerede i diverse kåringer – der også tæller sjoveste tagline, bedste alvorlige tagline, bedste blockbuster-plakat og bedste tv-plakat – kan ses hos IMP Awards.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#21 Highland Park 14 år siden

#20: Det behøver jo ikke at skyldes plakaten, da der er så mange forskellige faktorer, der gør sig gældende, når folk vælger, hvad de vil se i biografen.
Men som sagt kan det godt have smittet af på omsætningen. Det ændrer bare ikke på, at jeg nærer dyb respekt for Gilliam & co.s kunstneriske fokus og valg.
Desuden tjener visse film mest på dvd-salget, og jeg kan forestille mig, at Gilliams film hører til blandt disse. Det er jo ikke usædvanligt, at hans film ikke indtjener store summer i biograferne.

frahm-2 (20) skrev:
Jeg synes at vi skal huske på at det er filmen, der er kunsten og ikke plakaten.

Kors for en trist og kedelig holdning. Begge dele er kunst - hvorfor er det så svært at forstå? :)

frahm-2 (20) skrev:
Det er jo muligt at sælge en film og samtidig have en fed plakat (se bla. på Dødens Gab)

Det synes jeg så også er tilfældet med "The Imaginarium of Doctor Parnassus". Glem nu heller ikke at det ikke er den eneste plakat, der er blevet brugt til at promovere filmen:
http://www.impawards.com/2009/imaginarium_of_docto...
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#22 frahm-2 14 år siden

#21
nu er mange af de plakater du linker til jo fra forskellige lande, så det holder ikke helt. Det viser selvfølgelig at det er en ret svær film at sælge, da den netop ikke kan puttes i bås. Jeg står dog stadig ved min holdning til plakaten og jeg synes ikke at den knækker koden til hvordan filmen skal sælges.

De andre nominerede har jeg ingen indvendinger til og synes faktisk at 500 Days of Summer plakaten formår at repræsentere filmen godt og samtidig kunne sælge den.
De andre film i kategorien er naturligvis også lidt mere simple og derfor også lidt lettere, men det er stadig en balancegang, som jeg synes de klare fint.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#23 Highland Park 14 år siden

#22: Jeg linkede til en af de andre engelsksprogede plakater, så det holder skam udmærket (jeg har ikke påstået, at de alle var fra samme land). Pointen er, at den plakat du kritiserer så voldsomt ikke er den eneste, der er blevet brugt til at markedsføre filmen, hvilket du jo ellers har givet indtryk af. Desuden er det sgu da pragtfuldt, at filmen ikke kan sættes i bås.

Reitman fik også lavet en bestemt plakat til "Up in the Air", hvor Clooney står i silhuet med ryggen til kameraet alene pga. dens kunstneriske værdi, og fordi han følte den sagde en masse om filmen, selv om filmen muligvis kunne sælge flere billetter, hvis han havde givet afkald på sit ønske, og der var blevet lavet en mere traditionel plakat med en smilende Clooney i nærbillede.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#24 frahm-2 14 år siden

#23
OK, jeg troede du bare mente alle plakaterne generelt. Men den plakat du linker til viser jo en ret anderledes film, end den vi hidtil har talt om. Hvis jeg som almindelig biografgænger så først den ene og så den anden ville jeg ikke have den fjerneste ide om hvad det var for en film.

Med hensyn til Up in The Air, som jeg synes er en fed plakat, der samtidig på en enkelt måde fortæller noget om filmens handling (en mand mellem to kvinder). Det skal dog siges at Reitman selv har indrømmet (omend lidt tøvende), at hvis hans film kunne nå flere mennesker med en anden plakat, så ville han bestemt overveje det.
Awards Daily lavede en "roundtable" diskurtion om bl.a. marketing og plakater med de fem Directors Guild nominerede instruktører, hvor de netop taler om balancegangen mellem marketing og kunsten.
http://www.awardsdaily.com/?p=18368#more-18368%3Cb...
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#25 Highland Park 14 år siden

frahm-2 (24) skrev:
Hvis jeg som almindelig biografgænger så først den ene og så den anden ville jeg ikke have den fjerneste ide om hvad det var for en film.

Og her kommer intellektet så ind i billedet. Hvis man ellers for en stund kan fjerne blikket fra sine popkorn og betragte værket, kræver det sgu ikke mange hjerneceller at få en fornemmelse af, hvad man har med at gøre.

Så er folk sgu heller ikke dummere frahm-2, og hvis de er, er det fandeme deres problem. Jeg vil hvert fald ikke leve i den verden, du synes at foretrække.

frahm-2 (24) skrev:
Det skal dog siges at Reitman selv har indrømmet (omend lidt tøvende), at hvis hans film kunne nå flere mennesker med en anden plakat, så ville han bestemt overveje det.

Ja, jeg har selv set klippet. Ikke desto mindre valgte han at gå kunstens ærinde frem for kedelige marketingtendenser.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#26 frahm-2 14 år siden

#25
Nu er Reitmans plakat jo faktisk også en god marketingplakat i mine øjne og det er der forskellen ligger.

Jeg mener ikke at folk er dumme, men lad os se i øjnene at der er et stort udbud af film og almindelige biogængere (ikke dig eller mig og sandsynligvis heller ikke andre på filmz), der kan det være ret uoverskueligt. Derfor tror jeg at de står af.
Jeg mener stadig at det burde være muligt at lave en plakat der giver et retvisende billede af filmen og stadig sælger til et større publikum (som med Up in The Air). Det mener jeg ikke er at forflade filmen, men snare at gå filmens ærinde for det kan på ingen måde være i nogens interesse at filmen ikke bliver set.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#27 Highland Park 14 år siden

frahm-2 (26) skrev:
#25
Nu er Reitmans plakat jo faktisk også en god marketingplakat i mine øjne og det er der forskellen ligger.

Jeg synes bestemt ikke, at plakaten til "Up in the Air" sælger filmen til et større publikum. I mine øjne går den også kunstens, og dermed filmens, ærinde frem for marketingtendenser.

Plakater er ikke den eneste måde at markedsføre en film på; teasere, trailere, lobbykort, filmguider etc. har også sit at skulle have sagt. Du taler som om, at plakaten ene og alene står for markedsføringen af den pågældende film.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#28 frahm-2 14 år siden

#27
plakaten er (i langt de fleste tilfælde) også key art, altså det look og den grafik der bliver brugt til annoncer, outdoor mv. Derfor er den vigtig. Trailere er naturligvis vigtige, men lobbystills er ved at blive relativt sjældne i mange biografer. Uanset hvor mange elementer der er i en kampagne, så skal de jo overordnet signalere det samme. Ellers er det at folk bliver i tvivl om hvad filmen egentlig handler om.

Hvis jeg må vende tilbage til Up in the Air, så mener jeg nu at den signalere noget så simpelt som et trekandtsdrama. En mand der er splittet mellem to kvinder. Samtidig har den taglinen "The story of a man ready to make a connection", hvilket dels er et ordspil på lufthavns settingen og dels refererer til at han er klar til kærligheden. Jeg har endnu ikke set filmen, så jeg skal ikke kunne sige hvor præcist det repræsenterer filmen, men som markedsføring så er det klart det den bliver solgt på og det er et tydeligt budskab der er let at afkode. Kort sagt en kærlighedshistorie. Plakatens visuelle stil viser dog at der ikke er tale om en 'banal' romantisk komedie. Derfor mener jeg at den fungere som markedsføring.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#29 Highland Park 14 år siden

frahm-2 (28) skrev:
Hvis jeg må vende tilbage til Up in the Air, så mener jeg nu at den signalere noget så simpelt som et trekandtsdrama. En mand der er splittet mellem to kvinder. Samtidig har den taglinen "The story of a man ready to make a connection", hvilket dels er et ordspil på lufthavns settingen og dels refererer til at han er klar til kærligheden.

Og på plakaten til "The Imaginarium of Doctor Parnassus" står der "Imagination is all in the mind" - så behøver jeg vist ikke at sige mere.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#30 frahm-2 14 år siden

#29
Ja, men det giver jo kun mening hvis man har set filmen.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com

Skriv ny kommentar: