De danske instruktører har vind i sejlene for tiden, når det gælder internationale filmprojekter. Nicolas Winding Refn er i gang med action-thrilleren “Drive”, Ole Bornedal skal lave den Sam Raimi-producerede gyser “Dibbuk Box”, og nu skal også Niels Arden Oplev stå bag en ny, stor amerikansk film.

Se også: Dansk instruktør laver film med tidligere Spider-Man.

Oplev er blevet et attraktivt navn i Hollywood efter “Mænd der hader kvinder”, der har omsat for ikke mindre end 100 mio. dollars på verdensplan, og er derfor blevet valgt til at stå bag kameraet på gyser-thrilleren “The Keep”, der baseres på en roman af Jennifer Egan fra 2006.

Ehren Kruger (“The Skeleton Key”) har skrevet manuskript til filmen, der beskrives som en blanding mellem “The Ring” og “Inception”.

Filmen er en historie om to fætre med en fælles hemmelighed, som slår sig sammen for at sætte et legendarisk slot fra Middelalderen i stand. Slottes siges at kunne forvandle drømme og mareridt til virkelighed.

Klik her for at læse Filmz’ interview med Niels Arden Oplev fra 2009.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 duuk74 14 år siden

Oooh det lyder sgu interessant. Har ikke set Inception, men det lyder som et ret syret mix.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2 elwood 14 år siden

Ehren Kruger ("The Skeleton Key") har skrevet manuskript til filmen

Arggg!
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Hr. Nielsen 14 år siden

#2 Lige min tanke og en blanding af Inception og The Ring...WTF?
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#4 Lord Beef Jerky 14 år siden

Først var det The Shining møder Eksorcisten, nu er det så Inception og The Ring der kobles sammen.... umiddelbart kan denne film ikke stå på egne ben.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5 Highland Park 14 år siden

Ehren Kruger ("The Skeleton Key") har skrevet manuskript til filmen, der beskrives som en blanding mellem "The Ring" og "Inception".

Nu skrev han skrev jo også manuskriptet til de to amerikanske "The Ring"-film. ;)

Jeg har dog kun set "The Skeleton Key" og kan således blot erklære mig enig med elwood:
Aaargh!

Hov, jeg har da også set "Arlington Road" og "The Brothers Grimm" samt den rædselsfulde "Blood and Chocolate", men det ændrer ikke på min mening.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#6 Lord Beef Jerky 14 år siden

#5 De amerikanske The Ring film er ligeså slemme som The Skeleton Key, så jeg tilslutter mig "Aaargh!"
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#7 andersen93 14 år siden

Det lyder som et sygt blæret miks, og mega interessant projekt!
1. Glimrende at de talentfulde danske instruktører får arbejde i udlandet.
2. "The Skeleton Key" er ikke slem? :D
3. Jeg glæder mig til dette lille miks kommer mere på benene!
Gravatar

#8 chandler75 14 år siden

Selvom "The Skeleton Key" ikke var fantastisk, synes jeg, at der var noget foruroligende over dele af den. Der er i hvert fald et par scener, jeg kan huske.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#9 Hr. Nielsen 14 år siden

chandler75 (8) skrev:
Der er i hvert fald et par scener, jeg kan huske.


Må erkende at det eneste jeg husker af den er, at den suttede max røv:-D
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#10 andersen93 14 år siden

#8

"the skeleton key" var ikke uhyggelig, på ingen måde værd at huske, måske lidt skræmmende scenarie, men på ingen måde mere end det!

Men selvfølgelig handler det om smag og behag...

Skriv ny kommentar: