Syv dage…Af mangel på originale ideer, er Hollywood gået hen og blevet helt tosset med at lave remakes. Remakes af gamle tv-serier, remakes af film og remakes af udenlandske film (er det virkelig den eneste måde at få amerikanere til at se dem på?). Nu er turen så kommet til en japansk film, men måske er det ikke fair at kalde ”The Ring” for en remake af Hideo Nakata og Hiroshi Takahashis japanske film ”Ringu” fra 1998, for den bygger faktisk på en roman af den japanske forfatter Kôji Suzuki… så ”The Ring” er blot endnu en filmatisering af romanen og er sagtens i stand til at stå på egne ben.

Filmen er i bund og grund en spøgelseshistorie og det er jo næsten så uoriginalt som det kan være. Men filmens originalitet kommer ikke fra grundplottet, men nærmere af den måde som filmen opdaterer spøgelsesgenren, der traditionelt foregår i et stort mørkt hus på heden, og bringer den ind i vores tidsalder. Dette gør den ved at introducere ondskaben igennem en teknologi som de fleste elsker og bruger… TV-mediet.

”The Ring” omhandler den enlige mor og reporter Rachel Keller. Hendes niece dør under mystiske omstændigheder, og efter begravelsen hører hun nogle af niecens klassekammerater omtale et mystisk videobånd. Hvis man ser videobåndet vil man umiddelbart derefter få et telefonopkald som informerer en om at man dør om syv dage. Rachel finder det interessant og begynder at grave i sagen… Hun finder ud af at tre andre teenagere, som hendes niece kendte, pudsigt nok døde på nøjagtig samme tidspunkt som hendes niece.

Rachels nysgerrighed overvælder hende, og hun finder ud af, at de fire unge havde lejet en hytte på et motel syv dage før de døde. Rachel tager ud til motellet og lejer sig ind i samme hytte som de fire unge. Her finder hun et mystisk videobånd… Hun sætter det i videomaskinen og ser den mystiske video der er på båndet… umiddelbart efter ringer telefonen… Rachel har nu syv dage til at løse mysteriet om videobåndet, inden hun lider samme skæbne som sin niece.

At kalde et remake eller en filmatisering for uoriginal, fordi den bygger på et allerede eksisterende forlæg, er ikke fair… så selvom ”The Ring” er filmatiseret før, så er det et originalt og spændende plot som holder en fanget fra start til slut. Denne amerikanske version er på nogle punkter anderledes end sin japanske fætter, men ellers følger de to film hinanden i plot og historie.

Instruktør Gore Verbinski har valgt nogle forholdsvis ukendte skuespillere til hovedrollerne i filmen. Naomi Watts, der sidst medvirkede i David Lynchs ”Mulholland Drive”, spiller den stærke og handlekraftige Rachel, og med både denne film og ”Mulholland” i rygsækken er hun utvivlsomt på vej mod stjernestatus i Hollywood. Hun portrætterer rollen som Rachel rigtig godt, og med stor realisme, der gør at filmen bliver mere virkelig for tilskueren. Man drages dybere ind i filmens mørke verden.

David Dorfman spiller Rachels søn Aidan Keller, og hans skuespil er på højde med Watts. Den unge Aidan er ejendommelig og til tider lidt skræmmende i sin fremtoning, og det kommer særdeles godt til udtryk i skuespillet. Man kan drage paralleler til Haley Joel Osments præstation i ”Den 6. Sans”, og det er bestemt positivt for ”The Ring”.

Martin Henderson spiller Rachels eks-mand Noah, og også han gør en god figur, i en rolle der er knap så fremstående som de to andre. Brian Cox spiller en lille rolle i filmen, og af hensyn til plottet vil jeg ikke fortælle så meget om rollen…