Sidste år kom det frem, at Columbia Pictures planlægger en genindspilning af Paul Verhoevens sci-fi-actionfilm “Sidste udkald” fra 1990. Filmen var løst baseret på Philip K. Dicks novelle “We Can Remember It for You Wholesale” iført en god portion Arnold-action.

Produceren Neal Moritz kan nu fortælle, at remaket i højere grad vil tage udgangspunkt i Philip K. Dicks novelle end være en direkte genindspilning af Verhoevens film.

Muligheden for at kunne sidde i en stol og blive, hvem du ønsker at være – for mig var det det, der interesserede mig mest,” siger Moritz, der også fortæller, at planeten Mars ikke vil spille en rolle i den kommende film.

I Verhoeven-filmen spillede Arnold Schwarzenegger byggeriarbejderen Douglas Quaid, der i året 2084 fører et tilfredsstillende liv sammen med sin attraktive kone Lori. Men efter et fejlslaget hukommelsesindgreb gennem firmaet Rekall forandrer Quaids liv sig radikalt: Skumle typer vil pludselig slå ham ihjel, og han erfarer, at han måske slet ikke er den, han tror, han er.

Den nye film skrives af Kurt Wimmer, der tidligere har skrevet og instrueret “Cubic” og “Ultraviolet”.

Se også: Kurt Wimmer skriver remake af “Sidste udkald”.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#11 filmz-ab 14 år siden

Åhh jeg elsker Equlibrium. Meget undervurderet film, men har heldigvis sidenhen fået sin popularitet, især på dvd'en, selvfølgelig. Den japanske udgave er fedest. Wimmer's lucky punch, da han siden ikke har formået at leve op til noget som helst.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#12 filmkorn.dk 14 år siden

Originalen holder 100%. Så den på blu-ray fornylig. Overraskende holdbar historie, og hvor er den dog dejlig politisk ukorrekt.

Super billede og lyd for en så gammel film. Kan fåes i Blockbuster til 49,95.- på blu-ray!
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#13 Collins 14 år siden

Jeg syntes nu Equilibrium var en ekstremt fed film, hvorimod Ultraviolet var elendig.
Så dette projekt kan både blive en pige og en dreng, som jeg ser det.
Every passing minute is another chance to turn it all around.
Gravatar

#14 filmz-ab 14 år siden

#13

eller tvillinger :)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#15 AlienJunkie 14 år siden

Nu må de snart holde op med at genindspille alle de gode klassiker!
Gravatar

#16 MOVIE1000 14 år siden

nåååhh sidste udkald jeg havde i hele nyheden troet at det var Sidste chance
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#17 kristian 14 år siden

Hvad er kvantificerbart godt ved Equilibrium? Den stinker langt væk af post-Matrix scifi-kopisme - elementer stjålet fra Bradbury (Fahrenheit 451 - destruktion af bøger og kunst), Huxley (Brave New World - medicinsk følelseskontrol) og Orwell (1984 - opbygningen af det totalitære samfund) klistret op omkring en tynd undskyldning for slow-motion skyderi ala Wachowski. Der er intet originalt tvist, der undskylder det, og udførelsen alene er langtfra god. Kameraarbejdet er sørgeligt og skuespillet (sikkert kva instruktøren) tvivlsomt: følelsesundtrykte individer, der grimasserer og udviser usædvanlig veludviklet sadisme. Hvorfor kan i lide den?
Gravatar

#18 Geekalot 14 år siden

De skal bare la den film her være, den har virket poå de folk den skal på og vil aldrig komme op og nærme sig den gamle lige meget hvad de gør. Nostalgi nå det er bedst.
Gravatar

#19 mrghostface 14 år siden

#17 Fordi det er en fed film. Period.

Jeg synes Equilibrium er en vildt god film. Christian Bale gør det rigtig godt som en følelsesløs henretter/"heksejæger". De mennesker som skal skjule at de føler er nok filmens eneste kritikpunkt for mig. Jeg synes det er alt for tydeligt at de har følelser og de gør et alt for dårligt forsøg på at skjule det, hvis man tænker på hvad straffen er. Taye Diggs er bestemt ikke særlig god til at spille følelsesløs.

Det interessante ved skuespillerne er ikke at de ikke har følelser, men at man kan se de ikke ved hvad de skal gøre ved de følelser, som nogle gange er så stærke at selv medicineringen ikke virker mod det. Den forvirring der opstår i deres ansigt når der sker noget specielt følelsesladet for dem synes jeg fungerer virkelig godt.

I øvrigt er det decideret tåbeligt at stille et så absolut spørgsmål som hvad der kvantificerbart er godt ved en film. Nogle gange handler det jo altså om følelser omkring filmen og det er immervæk svært at kvantificere den slags. Da mange af de elementer som kan vurderes på en film er præget af holdninger kan der også være forskellige meninger om dem og derfor kan det ikke kvantificeres til et absolut svar. Det vil altid være præget af den person der laver bedømmelsen og dermed variere.
Gravatar

#20 kristian 14 år siden

Subjektivitetsdiskussionen er gammel og fortærsket, især herinde ("Fordi det er en fed film. Period." haha).
Jeg vil medgive dig at der er øjeblikke, hvor skuespillerne gør interessante ting med deres mimik, men den film, de bevæger sig rundt i er en infantil konstruktion smykket med lånte fjer. I mine øjne må dens popularitet skyldes enten mangel på kritisk sans og/eller referencerammer inden for scifi-genren.

Skriv ny kommentar: