Sidste år kom det frem, at Columbia Pictures planlægger en genindspilning af Paul Verhoevens sci-fi-actionfilm “Sidste udkald” fra 1990. Filmen var løst baseret på Philip K. Dicks novelle “We Can Remember It for You Wholesale” iført en god portion Arnold-action.

Produceren Neal Moritz kan nu fortælle, at remaket i højere grad vil tage udgangspunkt i Philip K. Dicks novelle end være en direkte genindspilning af Verhoevens film.

Muligheden for at kunne sidde i en stol og blive, hvem du ønsker at være – for mig var det det, der interesserede mig mest,” siger Moritz, der også fortæller, at planeten Mars ikke vil spille en rolle i den kommende film.

I Verhoeven-filmen spillede Arnold Schwarzenegger byggeriarbejderen Douglas Quaid, der i året 2084 fører et tilfredsstillende liv sammen med sin attraktive kone Lori. Men efter et fejlslaget hukommelsesindgreb gennem firmaet Rekall forandrer Quaids liv sig radikalt: Skumle typer vil pludselig slå ham ihjel, og han erfarer, at han måske slet ikke er den, han tror, han er.

Den nye film skrives af Kurt Wimmer, der tidligere har skrevet og instrueret “Cubic” og “Ultraviolet”.

Se også: Kurt Wimmer skriver remake af “Sidste udkald”.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#21 moulder666 14 år siden

Hvad er kvantificerbart godt ved Equilibrium? Den stinker langt væk af post-Matrix scifi-kopisme - elementer stjålet fra Bradbury (Fahrenheit 451 - destruktion af bøger og kunst), Huxley (Brave New World - medicinsk følelseskontrol) og Orwell (1984 - opbygningen af det totalitære samfund) klistret op omkring en tynd undskyldning for slow-motion skyderi ala Wachowski. Der er intet originalt tvist, der undskylder det, og udførelsen alene er langtfra god. Kameraarbejdet er sørgeligt og skuespillet (sikkert kva instruktøren) tvivlsomt: følelsesundtrykte individer, der grimasserer og udviser usædvanlig veludviklet sadisme. Hvorfor kan i lide den?


Hvad er kvantificerbart godt ved noget som helst? Er Avatar en god film, fordi man opfandt en ny 3d-teknologi til filmen? Er Matrix fordi den var teknologisk banebrydende? Er Star Wars?

Uanset hvad, vil det altid være en blanding af forskellige ting, som man afvejer på forskellig vis og tilsammen danner sig et helhedsbillede af. Så selvom det er en fortærsket diskussion, vil jeg stadig stå klar med café latte stemplet og sige "Jeg synes, uanset dine glimrende argumenter, at det er en god film." :-)

Selvom mange ting i Equilibrium var tydeligt inspireret andetsteds fra - specielt vil jeg give dig ret i Matrix og 1984 - og historien forudsigeligt, blev jeg alligevel fanget af universet. De ting der talte op i mine øjne var Bales skuespil, actionscenernes udførsel, universets udseende og et plot der ikke tog for mange unødvendige svinkeærinder.
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#22 kristian 14 år siden

Avatar har jeg svært ved at argumentere for at være andet end en teknisk kuriositet. Star Wars derimod var både teknisk banebrydende og dybt interessant i sin opbygning. Lucas havde via Joseph Cambelll fat i grundtrækkende i menneskelig mytologi, da han skrev den første (og da bedre forfattere og instruktører tog over i de to næste). Matrix var kulminationen på firserne og halvfemsernes fascination af en virtuel verden (Tron, Lawnmover Man, Hackers osv.) samtidig med den filmisk var dybt original i sit Platon-inspirerede verdenssyn. Samtidig var den en trendsætter inden for virkemidler og udtryk ikke set siden netop Star Wars.

Jeg vurderer film efter hhv. originalitet og underholdningsevne. Hvis en film ikke formår at opfylde en af disse er det en dårlig film. Begge, fremragende. Equilibirium kunne ingen af delene. Dens visuelle side var tyvekoster fra bl.a. Brazil, det basale plot direkte løftet fra Fahrenheit 451 og actionscenerne pinligt stationære og dårligt filmet sammenlignet med dens åbenbare forlæg.
Gravatar

#23 PredatorX 14 år siden

En Total Recall remake uden Arnold og Michael Ironside? Good luck...

Hvis det er en "remake" af bogen er det dog en helt anden sag. Men de skal cutte alle ties til den originale film. Hvorfor? Fordi intet overgår den udødelige "see you at the party richter!".

Og Equilibrium er en udemærket film taget budgettet i betragtning. Dog kunne en bedre instrukør have fået meget mere ud af den....
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#24 filmz-ab 14 år siden

kristian (20) skrev:
Subjektivitetsdiskussionen er gammel og fortærsket


Det er så sandelig også sammenligningen med The Matrix og Cubic. Ja, Wimmer henter lidt inspiration her, men bruger alligevel gun-kata elementet eminent, som altså alligevel afviger fra The Matrix.

Derudover synes jeg netop, at historien og action'en er supergodt eksekveret i Cubic, specielt med det lille budget, så har filmen nogle vildt medrivende og velkoreograferede actionsekvenser, og godt skuespil oveni.

Originalitet finder du satme ikke mange steder, så den køber jeg ikke. Underholdningsevne? Ja, Cubic er vildt underholdende da.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#25 Kruse 14 år siden

Jeg er vild med originalen, som byder på fed Sci-fi Verhoeven/Arnold-style :)

Med hensyn til Equilibrium/Cubic, så synes at den er udemærket som actionfilm, da actionscenerne er ganske seværdige, men skuespillet og historien halter desværre. Men alt i alt udemærket.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#26 Christian Voldborg 14 år siden

#25 - Helt enig. Dog synes jeg Christian Bale er ganske hæderlig i filmen, hvor han portrætterer manden, der skal vælge mellem det autoritære diktaturs normer og værdier, og så sine egne menneskelige instinkter og følelser. Minder egentlig meget om en blanding mellem "Fagre nye verden" og "The Matrix", når man tænker over det. Heldigvis er filmen blevet lidt af en kultklassiker på DVD.
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#27 Nicki52 14 år siden

Filmen var god, men jeg er virkelig spændt på hvordan den nye bliver når den følger novellen.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#28 filmkorn.dk 14 år siden

I øvrigt savner jeg sku nogle flere sci-fi film fra Paul Verhoeven, men det er nok slut mandens alder taget i betragtning.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#29 Lord Beef Jerky 14 år siden

#28 Jeg forventer minimum en more sci-fi Verhoeven film i fremtiden... ellers er skuffelsen stor!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: