Så kan vi lægge den diskussion på hylden én gang for alle.
År efter år har fans skændtes over det samme spørgsmål: Skal “The Nightmare Before Christmas” ses til Halloween eller til jul?
Diskussionen har delt familier, venskaber – og sandsynligvis et par streamingabonnementer – siden filmen udkom i 1993.
På den ene side findes juleentusiasterne, som ser Tim Burtons/Henry Selicks klassiker som en rørende fortælling om traditioner, fællesskab og troen på noget større.
På den anden side står Halloween-holdet, der peger på, at filmen foregår i byen Halloween Town, hvor uhyggen ikke blot er pynt, men livsstil.
Nu er dommen faldet – og juleholdet må pakke deres julestrømper og nissehuer væk.
Ved en Q&A-session i 2015 på Telluride Horror Show-festivalen satte filmens instruktør, Henry Selick, punktum for debatten:
“Åh vorherre bevares. Det er en halloween-film.”
Så er det afgjort. “The Nightmare Before Christmas” hører hjemme blandt græskar, skeletter og mørke nætter – ikke under træet juleaften. Fans må derfor finde et nyt kulturelt slagsmål at kaste sig over i december.
Og mens vi nu lige har gang i debatten: nej, vi gider heller ikke diskutere om hvorvidt “Die Hard” er en julefilm eller ej!

 
                                                

 
         
                    



