Filmz’ anmelder Johnny Vinther Jensen var begejstret for genopfindelsen med titlen “Mad Max: Fury Road”, som han gav fem stjerner. Men det er ikke kun anmelderne, der er begejstrede for George Millers gale film. Kollegerne klapper også.
Se også: Heath Ledger skulle have været Mad Max
Instruktøren Colin Trevorrow, der snart er aktuel med “Jurassic World”, har svært ved at skjule sin begejstring:
”Hvis jeg var i high school, så ville ‘Mad Max: Fury Road’ få mig til at blive filmskaber,” skriver Trevorrow på Twitter. Den begejstring deles af en anden kollega:
”George Miller sendte lige os alle sammen tilbage i skole,” lyder det anerkendende fra Rian Johnson, der brød igennem med sci-fi-hittet “Looper”.
“Mad Max: Fury Road” kan ses nu i de danske biografer.