3D-tv’ene har endnu kun vundet indpas i de færreste hjem, og hvis man skal tro en række eksperter, er der ikke noget, der tyder på, at den tendens vil vende foreløbig – hvis nogensinde.
Ved en nylig teknologi-konference i Palm Springs diskuterede erfarne folk inden for teknologiens verden samt en række mediefolk 3D-mulighederne til hjemmebiografen, og der var ikke stor optimisme at spore.
Se også: James Cameron: I fremtiden bliver alt i 3D.
80 % af deltagerne på konferencen mente, at 3D til hjemmebiografen var så godt som dødt, og de fleste tv-stationer, der var repræsenteret af bl.a. ABC, NBC, CBS og Fox, indrømmede, at de ikke brugte meget tid på at spekulere over potentielle 3D-udsendelser.
Og ifølge en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Nielsen er der måske endda grund til yderligere pessimisme. Undersøgelsen viste, at interessen for 3D-tv rent faktisk faldt blandt de forbrugere, der ved selvsyn var blevet præsenteret for teknologien.
Eneste lyspunkt var, at enkelte deltagere trods alt kunne se visse muligheder i 3D-tv til hjemmet, men kun i forbindelse med f.eks. videospil.
Se også: Benways Blog: 3D – film-revolution eller film-dille?
#71 Babo Rises 13 år siden
haha du ser for mange reklamer :)
#72 Babo Rises 13 år siden
#73 Michael Andersen 13 år siden
Jeg retter dig lige så :) Når Scorsese, Spielberg osv. indspiller film i 3D, så er det i det format jeg vil se filmene i. Og når de næste gang indspiller en film i 2D, er det sådan jeg vil se dem.
#74 Bruce 13 år siden
Jeg vil altid være i opposition, når jeg ser dansen om guldkalven gentager sig og så er jeg sådan set ligeglad med om en film hedder Avatar eller Inception. Jeg gør på ingen måde oprør, men reagerer iht. min egen overbevisning om films middelmådighed og det omsætter jeg til kritik, som jeg understøtter med argumentation. Der er såmænd intet hokus pokus i dette.
Når folk siger jeg er sur, så kan jeg jo passende sige folk er så glade. De har ret til at udtrykke deres glæde og jeg ikke min surhed?
Hvis folk så gerne vil kvæde et kvad og synge serenader om deres ud af kroppen oplevelse, så vil jeg gerne stå for modvægten, hvis min ud af kroppen oplevelse nu tilfældigvis var fra mavesækken og ud af munden.
Det bliver hverken første eller sidste gang, jeg vil sige min mening og træde folk over tæerne. Hvis folk tager det personligt, så er det da synd for dem. Der ligger altid argumenter i mit kølvand og det er bare at gå mig på klingen på disse, hvis man har lyst.
Men det kræver jo også en del mere at skulle sætte sig ned og få argumenterne på tryk og forsøge og svare igen på 10 mand over +100 indlæg, fremfor blot at ty til floskler om mine motiver, sætte mig i bås med diverse overklasseløg og blot vælge at overse det skrevne ord.
Jeg må undre mig over, nu jeg uden at kny, vil betragte mig selv som have leveret ganske saglig understøttende argumentation for min kritik mod 3D, Inception og Avatar, at jeg stadig skal høre udtalelser som ".. er sur over Avatar og Inception (f.eks) har klaret sig godt på hver sin måde". Hvordan kan det være, at man skal tages så useriøst, at man er sur over, at en film klarer sig godt? Så skulle jeg jo konstant være sur. Det er jeg ikke. Men jeg går helhjertet i brechen og tager alle kampe, når der indimellem dukker disse film om, som manisk bliver pumpet op i medier og foraer og udskriges til nogle af verdens bedste film, når faktum for mig er, at der intet nyt er under solen, andet end en ifølge tiden uhørt tendens til at falde på halen for film, pga. idéer og teknik, mens den instruktørmæssige eksekvering af selvsamme er dusinvare, blot skæmmet af et tre cifret millionbeløb og et par solbriller.
Nu er jeg sur igen.
#75 Babo Rises 13 år siden
Jeg snakker ikke om hvorvidt din argumentation er god eller ej. Og det handler heller ikke om at udtrykke surhed. Men det handler om hvordan du kan opfattes, når du altid er på farten, når visse emner dukker op. Når en person forsøger at give den samme mening 117 gange, så synes jeg ofte det kan fremstå som sure opstød.
Du gør det igen lidt her :) har du måske overvejet, at mange andre netop synes, at eksekveringen er iorden? Det lyder bare som om at du hverken kan eller gider respektere og acceptere, at andre måske tænker anderledes? Og jeg snakker om kompetente filmelskere og anmeldere, og ikke bare hvem som helst.
Må du også gerne give udtryk for, men hvad med indimellem at udvise bare en lille forståelse for andres oplevelse?
#76 Babo Rises 13 år siden
Så snup en woosah :)
[url=
#77 Kruse 13 år siden
#78 Bruce 13 år siden
Så hvis en person giver udtryk mange gange for den samme positive mening om en given film, så er det .... søde opstød?
Folk må da meget gerne mene, at eksekveringen er iorden. Det både respekterer og accepterer jeg. Men nu går min kritik altså til hver en tid på det filmiske og der fremlægger jeg så saglig understøttende argumentation som påviser det modsatte af det nogle måtte mene. At du så mener, det er ensbetydende med, at jeg dermed ikke respekterer og accepterer andre holdninger, det må være helt og holdent din personlige og fejlagtige opfattelse. Selvfølgelig mener jeg andre tager fejl, når jeg mener at kunne argumentere herfor. Det er da en menneskeret at tage fejl.
Jeg har på intet tidspunkt IKKE udvist forståelse for andres oplevelse af en given film, uagtet at det ikke er den samme som min. Jeg argumenterer hele tiden kritisk mod en given film og ikke et givent publikum. At det publikum så bliver personlig fornærmet over, enten at jeg ikke mener det samme som dem, eller tror dette er ensbetydende med, at jeg ikke accepterer deres forståelse, det er bare ærgerligt. Når man argumenterer for en given sag, så er ytrer man et udsagn, som andre ikke er enig i og det behøver der ikke ligge noget personligt fornærmende i.
#79 Babo Rises 13 år siden
Jeg ved faktisk ikke, hvem der kun udtrykker sig positivt i den sag? Måske har jeg skimmet den del af 3D debatter en tand for hurtigt. Og hey. Positive tanker giver nu et bedre helbred :) Selv Nolan der ser ulemper ved 3D, så udelukker han ikke helt mediet i fremtiden.
Ko-rrekt :) men jeg foretrækker det søde over sure, selvom jeg god kan lide sursød souce :)
Jeg har sagt, at det kan fremstå således. Det kan lyde sådan. Men nu kender jeg dig ikke personligt, så jeg kan kun forholde mig til det skrevne.
#80 Bruce 13 år siden
Jeg kan da ikke have noget imod postive tanker, især hvis de er afstedkommet ved at have inddraget og vurderet alle aspekter, så der er basis herfor. Men hvis det bunder i reel konfliktskyhed eller at have bortset fra saglig kritik, så er der jo intet positivt ved dette. Konflikter og debat er den bedste drivkraft for at grundlægge viden. Hvis man hellere vil flyve rundt på en lyserød sky, så er det jo fint.
Jeg foretrækker det, som der er basis for og i den henseende er negativ kritik, hverken værre eller bedre end positiv.
Jeg har selvfølgelig ingen indflydelse på, at nogle tolker det jeg skriver, anderledes end jeg mener det.