DreamWorks Animation har udsendt en international trailer til den animerede komedie “Turbo”, der har Ryan Reynolds og Paul Giamatti hovedrollerne.
Filmen fortæller historien om den helt normale havesnegl Turbo, der drømmer om at være den største racer i verden. Hans store idol er den 5-dobbelt Indianapolis 500-mester, Guy Gagne. Men Turbos besættelse af fart og drømme om at blive mester gør ham hurtigt til en outsider, ligesom han konstant er en pinlighed for hans forsigtige storebror, Chet.
Reynolds lægger stemme til Turbo, mens Giamatti kan høres som storebror Chet. Derudover medvirker bl.a. også Ken Jeong, Maya Rudolph, Michael Peña, Snoop Dog, Richard Jenkins, Michelle Rodriguez og Samuel L. Jackson.
Filmen er instrueret af David Soren (“Marry Madagascar”), der også har været med til at skrive manuskriptet i samarbejde med Darren Lemke (“Jack the Giant Slayer”) og Robert D. Siegel (“The Wrestler”).
“Turbo” snegler sig ind i de danske biografer 10. oktober.