Tilbage i februar 2007 blev det annonceret, at Stephen King og J.J. Abrams var i forhandlinger om at bringe Kings bogserie om “Det mørke tårn” (“The Dark Tower”) til det store lærred. King var på udkig efter en stærk filmmager til at påtage sig projektet og kunne tidligere indrømme, at han er en stor fan af Abrams tv-serie “Lost”.
I september sidste år afslørede den berømte forfatter, at han havde solgt filmrettighederne til “the Dark Tower”-serien til Abrams og Damon Lindelof, der producerer “Lost”. Lindelof kunne da berette, at det ville blive svært at arbejde på sådan et stort filmprojekt samtidig med, at man også skulle følge “Lost” til dørs.
Nu kan Abrams fortælle til IGN, at planen er at vente, til “Lost” er afsluttet, hvilket vil blive til maj næste år med seriens sjette sæson: ”Damon Lindelof og jeg har snakket med Mr. King, og vi har rettighederne til filmversionen. Damon har tydeligvis travlt med ‘Lost’, og vi har arbejdet på ‘Star Trek’ sammen. Så snart ‘Lost’ er færdig, kan vi forhåbentlig give os i kast med projektet.”
Lindelof har tidligere kunne afsløre, at hvis “The Dark Tower”-sagaen var i de rette hænder, ville projektet blive lavet som syv separate film.
Det første bind i Stephen Kings lange serie på syv bøger udkom første gang i 1982 og bærer på dansk undertitlen “Revolvermanden”. Den sidste bog udkom i 2004.
#1 Slettet Bruger [1754339222] 15 år siden
#2 akerman 15 år siden
#3 Frederik 15 år siden
#4 filmz-Firebrazer 15 år siden
The Dark Tower er helt klart noget af det bedste King nogensinde har skrevet. Tvivler på at de kan lave filmene ligeså gode som bøgerne, men man kan da håbe^^
Glæder mig ekstremt til at se hvem de vælger til rollerne
#5 *Iceman 15 år siden
Det sindsygt fedt. Lost er stadig en rigtig spændende serie i mine øjne og hvis den billedside og historiefortælling kan kobles med "Det Mørke Tårn", så er jeg klar.
Syv film er måske lige i overkanten - noget af bogen kan sagtens skralles væk uden at det vil ødelægge filmen. Hvis de nu skar det ned til nogle færre film, så kunne Clint spille Roland. Som om det nogensinde skete, men han er præcis den gamle slidte revolvermand som er på jagt mod det mørke tårn.
#6 MOVIE1000 15 år siden
synes det er en rigtig god ide at vente med til at Lost er færdig for hvis de begyndte nu ville Lost eller det her projekt måske blive klumret lavet
#7 Krisser 15 år siden
#8 Kiksmann 15 år siden
#9 Krisser 15 år siden
Og Roland, historiens heltefigur, er jo netop bygget over Clinten, men det er jo efterhånden lang tid siden, og nu er han desværre for gammel. Desuden vil han ikke selv være at finde i film længere, as far as i know. Altså som skuespiller.
#10 Krisser 15 år siden