Det kan være svært at lave en selvstændig film, når den film, man laver, skal lede op til en fortsættelse og i forvejen står oven på seks andre film. Alligevel har det været afgørende for instruktør J.J. Abrams, at den kommende “Star Wars: The Force Awakens” føles som sin egen og kan opleves sådan.
Se også: Første tv-spot: Endnu et nyt kig på “Star Wars: The Force Awakens”
Abrams sammenligner “The Force Awakens” med den første film i serien, “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen” fra 1977, der også skulle bane vejen for opfølgende sequels:
”Vi vil fortælle en historie, der har sin egen begyndelse, midte og slutning, men ligesom med ‘A New Hope’, der indikerede, at der var en forhistorie og en fremtid, der fulgte,” siger J.J. Abrams til Wired.
Og så har det været helt afgørende for Abrams, at det blev en Abrams-film, i stedet for at han blot fulgte ordre fra producenterne, som han føler, han tidligere har gjort det:
”Jeg ville ikke sige ja til en film, hvor jeg ikke selv følte ejerskab over den. Det har jeg gjort et par gange i min karriere. Jeg husker, da jeg begyndte at optage ‘Super 8’ og ‘Star Trek Into Darkness’, hvor jeg følte, at der var nogle fundamentale problemer med historien, som jeg ikke havde fået løst.”
“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december 2015.
#1 Ceepa 9 år siden
#2 raylewis 9 år siden
#3 Gasivodo 9 år siden
Som i, at han ikke gjorde det godt nok med 1'eren??
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#4 Mads47 9 år siden
Men regtig godt udgangs punkt J.J har til filmen, tror virkelig han kommer til at lave en helt fantastisk film.
#5 KEiZ 9 år siden