Man skulle tro, at de har set hver sin film. Jakob Stegelmann – kendt fra Troldspejlet på DR – skamroser “Hobbitten: Femhæreslaget” i sin anmeldelse i Filmmagasinet Ekko. Filmz’ anmelder, Morten Vejlgaard Just, har derimod set den dårligste film i trilogien om “Hobbitten”.
Se også: ”Hobbitten”-trilogien er den dyreste nogensinde
”Forrygende afslutning på Peter Jacksons efterhånden mangeårige romance med Tolkiens univers,” skriver Stegelmann.
Filmz’ anmelder har derimod ingen kærlige følelser tilbage for Peter Jackson: ”Det er forbi, du får ringen tilbage, Peter. Jeg slår op,” skriver Morten Vejlgaard Just.
Jakob Stegelmann har store roser til filmens effekter og instruktøren: ”Han forstår effekterne og deres brug bedre end de fleste instruktører, og han blander de forskellige effektkategorier, så de smelter sammen til en velfungerende helhed,” skriver han.
Disse imponerer dog ikke Filmz’ anmelder: ”Et trist ‘First person shooter’ ledet af monotone Thorin, der sværdhugger sig igennem et uendeligt antal alt for computerflotte orker,” skriver Just.
Hvem, synes du, har ret?
#11 Den fede 9 år siden
#12 Peteryde 9 år siden
Han vel ikke den eneste der har gjort dette?
#13 Kviesgaard 9 år siden
Men efter at have set de 2 første film i Hobbitten trilogien, må jeg tilstå at jeg personligt synes, at historien på film er blevet strakt længere end godt er. Især Dragen Smaugs Ødemark fandt jeg langtrukken. Måske Femhæreslaget kan rette op på helhedsindtrykket, men det kan også gå den anden vej.
#14 infrequent 9 år siden
Hobitten del 1 har jeg nu tre gange forsøgt at se ... uden held. Kan simpelthen ikke interessere mig for en så langstrakt og kedelig historie :/ Hmmmm.
Efter LoTR gik det nok op for mig, at jeg langtfra er vild med PJ's forsøg på komik.
#15 Den fede 9 år siden
Jo. Fire stjerner stort set over hele paletten, hvilket også er min dom (dog fire store). Men min pointe er sådan set bare, at hvis man slet ikke gider tage en genre seriøst eller orker den, så skal man heller ikke anmelde den. 2 stjerner er useriøst. Og ellers mener jeg bare generelt, at manden ikke ved ret meget om film og god filmskabelse, hvilket selvfølgelig er et problem set med Filmz-briller.
#16 MystiskeMox 9 år siden
Kunne være man skulle bevæge sig derover og læse eventyrsanmeldelser efter denne omgang.
Stegelmann er jo som regel god og denne er også velskrevet selv om jeg er fuldstændig uenig i hans 3D bedømmelse - 3D burde begraves med det samme (bedømt fra 3D i 1'eren).
Jeg har læst bogen og set Hobbitten 1 og 2.
De var fremragende med nogle mindre skavanker i 2'eren.
De lyder fuldstændig usandsynligt at 3'eren kun skulle være en 2'er.
Nå, men det kan jeg jo kun reelt bedømme om nogle dage.
Jackson har det med at bruge lidt for meget animation og kampene bliver udtværet, hvor man ikke rigtig kan se hvad der sker (i 3D er det helt væk, men hvem ser det juks). Og så er der ikke meget ved at se Legolas m.fl. hugge sig igennem orker som om de var tigre og de andre nyfødte kaniner.
#17 GustavE 9 år siden
#18 Mads47 9 år siden
Men det her er vores tids Phantom Menace.
#19 Schwanderen 9 år siden
#20 Jack Slater 9 år siden
Meget enig, jeg har dog heller ikke set filmen, og jeg er en af dem som mener at The Hobbit trilogien havde været bedre med en anden instruktør (del toro f.eks.)
MEN... Jeg kan slet ikke forestille mig at femhæreslaget skulle være en film til sølle 2 stjerner? Jeg synes at det er en helt vild karakter!
Jeg har det lidt på samme måde med Episode I,II og III, jeg er ikke vild med dem, men det er stadigvæk store og flotte underholdende film, som man ikke kan forsvare at give mindre end 3 ud af 6, hvis man holder sig til filmz' skala.... Måske lige med undtagelse af Episode II, som er ekstra dårlig ;)
Når det er sagt, så er jeg sikker på at min egen mening vil lande meget tættere på Hr. Stegelmann's mening.