James Cameron skulle ifølge Deadline.com være interesseret i at lave en film om den egyptiske dronning Cleopatra – og muligvis lave den før “Avatar 2”.

Cameron og Sony Pictures er angiveligt i forhandlinger om projektet, som baseres på Stacy Schiffs bog “Cleopatra: A Life” og vil have Angelina Jolie i hovedrollen. Schiff håber, at Brad Pitt vil spille rollen som den romerske general og Cleopatras elsker Mark Antony.

Se også: Diskutér: Bør hvide skuespillere spille ikke-hvide, etniske roller?

Historien om Cleopatra er tidligere blevet filmatiseret i 1963 med Elizabeth Taylor. Dengang var filmen tæt på at ruinere filmstudiet 20th Century Fox, da budgettet løb løbsk og endte på, hvad der i dag svarer til over 300 mio. dollars.

Også denne gang forventes det, at filmen vil blive en særdeles dyr affære – som ikke overraskende vil blive lavet i 3D – men filmselskabet har tillid til, at Cameron kan lave en ægte blockbuster.

Den Oscar-vindende manuskriptforfatter Brian Helgeland (“L.A. Confidential”, “Robin Hood”) har allerede skrevet manuskript til filmen.

Jolie har tidligere udtalt om rollen: ”Jeg vil spille den anderledes end Elizabeth Taylor, men jeg ville aldrig kunne være så skøn, som hun var. Vi vil prøve at afdække sandheden om Cleopatra som leder og ikke kun et sex-symbol, hvilket hun i virkeligheden ikke var – hun havde ikke mange elskere, måske kun to, og det er mænd, hun fik børn med.”

Udover den potentielle Cameron-film har også Steven Soderberg tidligere udtrykt interesse i at lave en film om Cleopatra – som dog vil blive en rockmusical.

Se også: ”Avatar 2″ måske først klar i 2014.



Vis kommentarer (57)
Gravatar

#31 Collateral 14 år siden

#30: Derfor kan man selvfølgelig stadig være af den holdning at film er et kunstnerisk produkt, i højere grad end det blot er en salgsvare. Selvfølgelig skal film tjene penge for at hele systemet kan løbe rundt, men hvis de bliver lavet blot for at tjene penge, begynder de jo blot at blive handelsvarer, og dermed glemme den gode historie, eller den vigtige besked, hvilket man kan mene er en trist udvikling.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#32 Nicki52 14 år siden

Collateral (31) skrev:
dermed glemme den gode historie, eller den vigtige besked, hvilket man kan mene er en trist udvikling.

Det er det jeg mener. Han har bare tage Pocahontas og ændret nogle detaljer. Synes ikke Avatar var en god historie, så jeg taget i mig hvad jeg sagde da jeg først så den.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#33 BN 14 år siden

Nicki52 (32) skrev:
Han har bare tage Pocahontas og ændret nogle detaljer.


Jeg tror ikke på, at Cameron har haft Pocahontas-historien i tanke, da han skrev manuskriptet 'Avatar', medmindre han da selv har givet udtryk for det. Kærlighedshistorier kan bare sommetider godt ligne hinanden - mere behøver der ikke at ligge til grund for den slags (i øvrigt temmelig overfladiske) ligheder.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#34 MOVIE1000 14 år siden

Hvorfor lige Cleopatra jeg synes der er mange film om den magtfulde kvinde, Jeg synes vi mangler en film om Cæsarernes magtperiode.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#35 Fynboen 14 år siden

MOVIE1000 (34) skrev:
Hvorfor lige Cleopatra jeg synes der er mange film om den magtfulde kvinde, Jeg synes vi mangler en film om Cæsarernes magtperiode.


Hvilken af dem? Hvis det er dem alle, snakker vi godt nok om mere end en helaftensfilm...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Gravatar

#36 Collateral 14 år siden

#32: Jeg er ikke enig i at historien i "Avatar" lignede alt andet, i hvert fald ikke ubetinget. Jeg syntes filmen holdt ved begge ture i biffen, og jeg syntes især første gang at den var ligefrem rørende.

Jeg er godt klar over at filmens henvisninger til den virkelige verdens destruktion af naturen er dårligt skjult, og at budskabet måske bliver understreget med nogen meget fede streger, men ikke desto mindre er det jo et udemærket budskab. Læg dertil et overvældende fantasyunivers, nogle udemærkede hovedkarakterer og skuespillere, og så har man en blockbuster som "Avatar."
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#37 MOVIE1000 14 år siden

#35 måske ikke lige en film :D, men som i flere dele eller en tv serie hvor man følger dem alle
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#38 Highland Park 14 år siden

#32, #33 & #36: Se Lord Beef Jerkys signatur!

"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#39 Fynboen 14 år siden

Highland Park (38) skrev:
#32, #33 & #36: Se Lord Beef Jerkys signatur!

"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"


Tror du glemte en smiley i farten...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Gravatar

#40 Fynboen 14 år siden

MOVIE1000 (37) skrev:
#35 måske ikke lige en film :D, men som i flere dele eller en tv serie hvor man følger dem alle


Har du set Rome...?
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.

Skriv ny kommentar: