Hvis man hører til en af de “Inception”-fans, der studsede over, at Christopher Nolan ikke blev nomineret til en Oscar for bedste instruktør, er man ikke alene. Også “Avatar”-instruktøren James Cameron mener, at Nolan burde have været nomineret.

“Jeg elskede ‘Inception’, og jeg ville ønske, at den havde fået flere nomineringer. Jeg ville ønske, at Chris Nolan var blevet nomineret for at have instrueret filmen, fordi jeg synes, at det uden sammenligning er det mest utrolige stykke filmskabelse og instruktion i det forgangne år,”
udtaler Cameron.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Inception”.

“Inception” er dog ikke blevet helt forbigået i årets Oscar-ræs, hvor den er nomineret i otte kategorier, deriblandt for bedste film og bedste originale manuskript.

I stedet for Nolan er de nominerede for bedste instruktør Darren Aronofsky (“Black Swan”), David O. Russell (“The Fighter”), Tom Hooper (“Kongens store tale”), David Fincher (“The Social Network” og Joel og Ethan Coen (“True Grit”).

Oscar-vinderne afsløres, når den røde løber rulles ud til det store show 27. februar.

Synes du også, at Christopher Nolan skulle have været Oscar-nomineret? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#31 Bruce 13 år siden

#26 I mine øjne, selvfølgelig :), halter det instruktionsmæssige i opsætningen af præmisserne, som jeg finder er en unødvendig omstændelig proces. Istedet for at anspore mere til seerens fantasi, bliver der sørget for at, med Lilo og Stitch's ord, "no one is left behind". Havde det været Casino Royale, havde Martin Campbell fået sneget et "Texas Hold Em for Dummies" regelsæt ind.

Jeg er sikker på, at præmisserne i f.eks. 2001 ville være blevet forklaret til døde, hvis man skulle sikre sig at Maren fra Lille Skævelse også kunne følge med. Men ok, man sikrer sig da i det mindste, at majoriteten er med i mål ved første syn, men det levner ikke plads til særlig meget fantasi. Og ved fantasi mener jeg IKKE den overfortolkning der er foregået af filmen i måneder, som jeg blot mener er instruktørens manglende evne eller vilje til at have en egen mening med præmisserne. En mening som ganske vist kan komme til udtryk verbalt i interviews, men som ikke desto mindre er fraværende i selve filmen.

Hvis man mener den verbale røvfuld er nødvendig for at få det fulde udbytte af hændelserne, så vil jeg mene det originale koncept allerede har fejlet på manuskript niveau.

Anden omgang er de "store" actionsekvenser, "gaden og lagerlokalerne" og "snefortet". Når disse iscenesættes, føler jeg ikke, at der ved skyderiernes start, er noget spændingsniveau, andet end overraskelsen over "toget" i den første sekvens. Selve skyderierne er kedeligt koreograferet og der er ingen fornemmelse af "fare på færde". Snefortet er bortset fra de flotte omgivelser gabende kedelig eksekveret. Igen føler jeg klipningen er uinspireret og skal jeg sætte det i relief, kan det være til Casino Royale parkour intro'en, hvor der i den grad er både kontinuitet og fremdrift. Jeg føler man kunne have "rystet posen" med klip i hele snefort sekvensen og sat dem sammen efter forgodtbefindende og så ville man nok have noget "lig det samme".

Jeg har absolut set Nolans styrker i tidligere film og det undrer mig, at kvaliteten svinger så meget, som den gør i Inception og originaliteten alene gør det ikke for mig.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#32 Ericmase 13 år siden

Jeg synes bare at "Inception" er perfekt! :P
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#33 IK 13 år siden

#32

Perfection ;)
Gravatar

#34 Bruce 13 år siden

Defect-ion
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#35 Therien 13 år siden

31# Jeg har læst det - det hele! Men jeg er på vej ud af døren nu. Så jeg vender tilbage med en reaktion der vil retfærdiggøre dit indlæg.. Jeg kan følge dig i det du siger, men jeg er ikke heeeeelt enig..
Gravatar

#36 elwood 13 år siden

Altså jeg troede der var enighed om at The Dark Knight er verdens bedste film TM

?
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#37 IK 13 år siden

elwood (36) skrev:
Altså jeg troede der var enighed om at The Dark Knight er verdens bedste film TM

?


Jeg troede det var Shawshank eller Citizen Kane.
Gravatar

#38 Bruce 13 år siden

#35 Jeg vil og tror heller ikke, det ændrer noget at diskutere det igen og bringe de argumenter på banen fra hver side, som jo har været fremme en del gange før. Jeg ville blot forsøge og besvare dit spørgsmål i #26 og ikke få dig til at være enig med mig :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#39 elwood 13 år siden

#37

Nej jeg er næsten sikker på at TDK er verdens bedste film.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#40 Ericmase 13 år siden

Verdens bedste film kan tjekkes ud her: http://www.imdb.com/chart/top

:P
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: