I “Old Man Logan”-tegneserierne hilser titelrollen på flere af Marvels helte; Hawkeye, Hulk, Magneto og Doctor Doom. Men selv om “Logan” er en delvis filmatisering af “Old Man Logan”-serien, så har instruktør James Mangold droppet alle cameos.

Læs også: ”Logan”-instruktør: Derfor foregår næste “Wolverine”-film i fremtiden

Det er James Mangold selv, der nu afslører, at han havde idéer til mulige cameos, men at han droppede det igen:

”Det virkede altid til at afspore fra historien om ensomhed… Der er disse øjeblikke, hvor du gerne vil please folk og skrive de her scener, hvor de møder nogen, men det føles altid som en akavet cameo,” siger Mangold til We Got This Covered.

Dermed skal vi ikke forvente andre Marvel-helte end Wolverine, Professor X og så den nye pige i X-Men-klassen, X-23.

“Logan” får premiere d. 2. marts.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: