Joss Whedons superheltefilm “The Avengers” har indtjent knap halvanden milliard dollars på verdensplan og dermed erobret tredjepladsen på listen over filmhistoriens bedst indtjenende film. Alverdens biografgængere har altså tydeligvis været begejstrede for Marvels megahit, men en af filmens skuespillere, Jeremy Renner, var ikke lige så tilfreds.
Se også: ”The Avengers” er nu den tredjestørste film nogensinde.
I “The Avengers” spiller Renner den snarrådige bueskytte Hawkeye. Karakteren spillede ikke en nær så prominent rolle i historien som superheltene Thor, Hulk, Iron Man eller Captain America. Den grufulde Loki hjernevasker Hawkeye tidligt i filmen og forvandler dermed Renners karakter til en slags ondsindet zombie, og det var skuespilleren åbenbart ikke helt tilfreds med.
I et interview med avisen LA Times udtaler Renner: ”I 90% af filmen spiller jeg ikke den karakter, som jeg sagde ja til at spille. Jeg er med i to minutter og pludseligt [bliver jeg hjernevasket]. Da karakteren blev hypnotiseret, blev den noget hul… Han var ikke engang en skurk, for han havde ikke rigtig nogen bevidsthed. Jeg syntes, han var en interessant karakter, men de gjorde ham bare til en slags robot – en lille håndlanger, som Loki udnyttede.”
På trods af kritikken har Renner dog også forståelse for, at “The Avengers” skulle introducere et væld af figurer, og at der derfor ikke var megen plads til ham og hans karakter: ”Naturligvis kan man ikke gå i dybden med alt, for der er så meget, der skal fortælles. Der er mange mennesker med i filmen. Mange vigtige karakterer.”
Disney annoncerede for nylig, at Joss Whedon også vil forfatte og instruere “The Avengers 2”. I sit interview diskuterede Renner dog ikke den kommende fortsættelse. Renner kan snart opleves i “The Bourne Legacy”, hvori han formentlig har en langt mere markant rolle end i “The Avengers”.
#1 Friendlymots 12 år siden
#2 Pissed_Squirrel 12 år siden
#3 Batsy 12 år siden
#4 Snyltetast 12 år siden
#5 MOVIE1000 12 år siden
#6 a2g 12 år siden
Nej han skrev under på en kontrakt på en rolle som blev lavet om da Joss Whedon kom ombord og ændrede manuskriptet. Så derfor er den pointe med at det er selvforskyldt ikke korrekt ;)
"In chatting with Hero Complex for The Bourne Legacy, Renner reflects on not being able to play the Clint Barton he learned so much from Zak Penn and a big part of that is possibly due to Joss Whedon’s rewrite of the story and script."
http://screenrant.com/jeremy-renner-hawkeye-charac...
#7 X&O 12 år siden
#8 Kyllingebenet 12 år siden
#9 Leo DiCaprio 12 år siden
Aye...
#10 HighFlyer15 12 år siden
Hawkeye er ikke en speciel interessant eller front-agtig karakter. Han er aldrig "THE" hero.
Jeg selv synes at Hawkeye var en "what? hvorfor ham?" tilføjelse til filmen :P