Universal Pictures har udsendt en ny trailer til instruktør Kathryn Bigelows kommende thriller “Zero Dark Thirty”, hvis handling foregår over ti år og omhandler CIA’s jagt på Osama Bin Laden.
Bigelow har arbejdet på projektet siden 2008, hvor filmen dengang ville omhandle et mislykket forsøg på at dræbe Osama Bin Laden. Da USA’s Navy Seals i maj sidste år så opsporede og dræbte terroristen, måtte hun sammen med forfatteren Mark Boal omskrive store dele af manuskriptet, så det passede bedre ind efter Bin Ladens død.
Filmen og dens instruktør har allerede formået at høste et par priser fra forskellige filmfestivaler samt flere nomineringer til Golden Globes-uddelingerne. “Zero Dark Thirty” spås derudover også store chancer ved de kommende Oscar-uddelinger, der løber af stablen til februar, hvor den højst sandsynligt er oppe mod bl.a. Steven Spielbergs “Lincoln”.
På rollelisten ses Jessica Chastain i hovedrollen, mens også Mark Strong, Joel Edgerton, Chris Pratt, Kyle Chandler, Jason Clarke, James Gandolfini, Edgar Ramirez samt Scott Adkins medvirker.
“Zero Dark Thirty” har dansk premiere 7. februar næste år.
#1 Outbound Sith 12 år siden
Fox Mulder
#2 Tarantrier 12 år siden
Hørt! Kunne godt ligne en af de mest interessante politiske thrillers næste år. Og med Chastain i hovedrollen samt ambitiøse filmskabere bag kameraet... Det MÅ blive godt!
#3 Twister 12 år siden
#4 steadi07 12 år siden
Bare pænt irriterende, at vi skal vente indtil februar i Danmark:(
#5 Ispep 12 år siden
#6 Ericmase 12 år siden
Kunne være fedt hvis man kunne lave en "in-real-time"-film med "World Trade Center" og "United 93" og efter filmene slutter begynder "Zero Dark Thirty". :P
#7 wiseguy 12 år siden
+1
#8 JonasHH 12 år siden
#9 loki 12 år siden
#10 Ispep 12 år siden
Hvorfor?
Det tror jeg så ikke det bliver.