“Warrior”-stjernen Joel Edgerton står til at slutte sig til westernfilmen “Jane Got A Gun”, der har Michael Fassbender (“Prometheus”) og Natalie Portman (“Black Swan”) i hovedrollerne.
Se også: Joel Edgerton takker nej til “300: Battle of Artemisia”.
Filmen omhandler Jane, der af nød må slå sig sammen med en tidligere kæreste for at få hævn over en bande, som fylder hendes nuværende mand med bly.
Edgerton skal spille John Bishop, lederen af banden, mens Jane spilles af Portman, og Fassbender medvirker i rollen som ex-kæresten. Derudover er både Chris Pine og Joel Kinnaman rygtet til rollen som Portmans mand.
“Jane Got a Gun”, der bliver instrueret af Lynne Ramsay (“Hvad med Kevin?”) og skrevet af debutanten Brian Duffield, vil starte optagelser i begyndelsen af næste år.