Jessica Chastain har arbejdet sammen med nogle af de største instruktører i branchen. Fra Terrence Mallick i ”The Tree of Life” og Kathryn Bigelow i “Zero Dark Thirty” til Guillermo del Toro i den kommende “Crimson Peak” og Christopher Nolans stærkt imødesete ”Interstellar”. Men der er stadig én ting, hun drømmer om at få lov til at lave.
”Jeg vil rigtig gerne være med i en superheltefilm! Jeg ville have elsket at spille Black Widow,” siger hun i et interview med den britiske avis The Guardian.
Se også: Jessica Chastain og Kristen Wiig på tale til Ridley Scotts “The Martian”.
Jessica Chastain har været tæt på at medvirke i en superheltefilm et par gange, men i sidste ende er projekterne løbet ud i sandet. Hun gider nemlig ikke bare være superheltens kønne vedhæng. Hvis hun skal medvirke i en superheltefilm, vil hun bære kappen.
”Jeg vil bære et pisse sejt kostume, have et ar i mit ansigt og
sparke røv i en masse kampscener. Det er dét, jeg elsker,” siger hun.
Kvinderne i superheltefilm glimrer ved deres fravær, og den populære filmgenre er blevet kritiseret en del for ikke at give kvinderne mulighed for at redde Jorden iført kappe og maske.
I august annoncerede Sony dog, at de planlægger en film med en kvindelig superhelt i hovedrollen, så måske Jessica Chastain får sit ønske opfyldt i fremtiden?
Indtil da, kan hun opleves i de danske biografer den 6. november, når hun spiller over for Matthew McConaughey i Christopher Nolans “Interstellar”.
#1 Åkepool 10 år siden
#2 Alex- 10 år siden
#3 Silver666 10 år siden
#4 Nicki52 10 år siden
#5 Highland Park 10 år siden
#6 Åkepool 10 år siden
Så har han lige rettet det og får man nogen tak eller noget? Næ nej, han sørger bare for, at min rettelse ser dum ud nu :/
#7 Highland Park 10 år siden