Den nyeste film fra Jim Jarmusch’ hånd, “The Limits of Control”, vil få begrænset amerikansk premiere 22. maj. Det vides endnu ikke, hvornår den vil få bred amerikansk premiere eller kunne ses i danske biografer.
Filmen omhandler en mystisk enspænder (Isaach De Bankolé), som arbejder på en opgave uden for lovens rammer. Han stoler ikke på nogen, og hans formål bliver ikke umiddelbart klarlagt. Filmen foregår i nutidens Spanien – både i byen og på landet.
I filmens roller vil man desuden kunne opleve Bill Murray, John Hurt, Tilda Swinton, Hiam Abbass og Gael García Bernal.
Jim Jarmusch har tidligere stået bag kritikerroste og prisvindende film som “Down by Law”, “Mystery Train”, “Dead Man”, “Ghost Dog: Den sidste samurai” og senest “Broken Flowers”, hvor instruktøren også arbejdede sammen med Bill Murray.
#1 Bates 16 år siden
#2 Benway 16 år siden
#3 chandler75 16 år siden
#4 Nukleon 16 år siden
#5 Bates 16 år siden
#6 Collateral 16 år siden
#7 filmz-Kadann 16 år siden
Det havde været en næsten perfekt film, hvis det ikke var for Roberto Benigni. Hans tilstædeværelse trak 1-2 stjerner fra i min bedømmelse, ye gods, hvor er han irriterende.
#8 Bates 16 år siden
#9 Highland Park 16 år siden
Winona Ryders præstation har jeg heller ikke noget problem med, selv om den ikke hører til hendes bedste. Men hun medvirker i filmens svageste afsnit.
Meget apropos har Isaach De Bankolé (også) en rolle som taxachauffør i den film. Jeg gad godt at se ham i nogle flere større roller.
"Broken Flowers" blev jeg nu ret skuffet over. Men ellers er jeg generelt glad for Jarmusch' film - især den mesterlige perle "Dead Man".
#10 filmz-Kadann 16 år siden
Jeg finder umiddelbart Benigni ligeså morsom som et trafikuheld, hvilket nok forklarer en del. :)