Marvel har i et stykke tid ledt med lys og lygte efter en skuespiller, der skal udfylde rollen som deres næste superhelt, Doctor Stephen Strange. Joaquin Phoenix var førstevalg til rollen, men nu takker skuespilleren nej til rollen. Det skriver Deadline.com.

Se også: Joaquin Phoenix i afsluttende forhandlinger om “Doctor Strange”

Phoenix var interesseret nok til at tage en række møder med Marvel, men ifølge Deadline.com er forhandlingerne mellem Marvel og Joaquin Phoenix gået i hårknude.

Den amerikanske skuespiller var ikke begejstret for Marvels såkaldte multi picture deals, der binder skuespillerne til flere film. Ydermere var han ikke tryg ved basale ting som CGI og tidsplanerne på filmen.

Det er altså tilbage til tegnebrættet for Marvel, der angiveligt har et godt øje til skuespillere som Ethan Hawke, Tom Hardy, Jared Leto og Benedict Cumberbatch.

”Doctor Strange” instrueres af Scott Derrickson (“Sinister”), ud fra et manuskript af Jon Spaihts. Der er premiere på filmen i 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Hive 10 år siden

Ethan Hawke! Ja da!
Gravatar

#2 elsotho 10 år siden

Af dem der er nævnt her, så er Benedict Cumberbatch det åbenlyse valg IMO.
Gravatar

#3 Siasson 10 år siden

Ærgeligt! Tror Joaquin Phoenix ville være alt for fed som Doctor Strange,men hvis det bliver en af de fire som er nævnt, er det vel heller ikke helt ringe. Personligt foretrækker jeg Jared Leto, men hvis det bare bliver en af de fire så er jeg game!
Gravatar

#4 Frederik 10 år siden

Rygtet om Ethan Hawke er åbenbart bullshit. Kunne ellers være cool.
Gravatar

#5 Kviesgaard 10 år siden

Personligt vil jeg så foretrække Benedict Cumberbatch.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#6 Baby Strong 10 år siden

Lækkert valg, Joaquin. You're the man!

Skriv ny kommentar: