John Carpenter har sidste ord på ny “Halloween”

Der har været stor kvalitets-forskel på de i alt 10 gyserfilm i “Halloween”-franchisen. Original-instruktør John Carpenter vil dog sikre, at den kommende sequel bliver på niveau med “Halloween” fra 1978.

Se også: Jamie Lee Curtis vender tilbage i nyt “Halloween”-reboot

Det er producent Jason Blum, som fortæller, at den kommende genstart af franchisen – der vil være en direkte sequel til “Halloween II” fra 1981 – bliver til i tæt samarbejde med John Carpenter.

Således er manuskript-forfatterne David Gordon Green og Danny McBride blevet ansat med godkendelse fra Carpenter, ligesom Jamie Lee Curtis’ tilbagevenden også er Carpenters værk:

”Vi tager ingen store skridt uden hans godkendelse. Han godkendte ansættelsen af David and Danny. Han godkendte deres idé, han godkendte deres første manuskript. Han godkendte, at Jamie Lee Curtis vender tilbage. Så hver gang, at vi laver en stor, kreativ ændring, så er han involveret i den, og vi gør det ikke, uden hans velsignelse,” siger Jason Blum til ComingSoon.

Den nye “Halloween” får premiere d. 19 oktober i 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: