“Iron Man”-instruktøren Jon Favreau kunne for nylig lufte lidt tanker om den annoncerede fortsættelse til filmen om Marvels pansrede helt i skikkelse af Robert Downey Jr. som Tony Stark.

Sidste måned blev det fra Marvel rapporteret, at “Iron Man 2” allerede vil få premiere i april 2010, men Favreau er dog ikke så optimistisk omkring det angivne tidspunkt.

Han beretter: ”Hverken Robert [Downey Jr.] eller jeg blev konsulteret om dette, og vi er begge bekymrede om, hvor realistisk datoen er. Vi skylder fans at lave en fantastisk version af ‘Iron Man 2’, og på nuværende tidspunkt vil vi have mindre tid til at lave den, end vi havde på den første.”

Desuden kan instruktøren fortælle, at han har planer om at medtage tegneseriens klassiske skurk Mandarinen: ”Han er Iron Mans ærkefjende og vil blive inkorporeret i fortsættelsen,” udtaler han og tilføjer, at man ligeledes formentlig vil se den pansrede helts jernklædte hjælper War Machine.

Mens Downey Jr. dukker op i en cameo-rolle som Tony Stark i den kommende “The Incredible Hulk”, har Favreau også planer om at lave en lille Hulk-optræden i “Iron Man 2” for på den måde at flette Marvel-filmene yderligere sammen til en senere mulig filmudgave af “The Avengers”, hvori en række af de berømte helte arbejder sammen.

Til MTV Movies Blog kan filmskaberen endvidere kommentere på det potentielle “Avengers”-projekt, hvor han kommer med sit eget forslag til, hvem en af heltegruppens fjender kunne være, hvis Favreau kom til at stå for filmen.

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se Hulk blive en af de slemme, der kæmper mod Avengers, fordi jeg synes, at de bedste skurke er altid dem, hvis dagsorden man forstår,” forklarer Favreau. ”På en måde virker de ikke så syntetiske for os; de er ikke bare endimensionelle slyngler.”

At den bomstærke og ustyrlige Hulk skulle være årsag til, at Avengers-gruppen bliver dannet, er langt fra en ny idé. Faktisk var den grønne kæmpes besærkergang netop årsagen til, at holdet – der bl.a. består af Iron Man, Captain America og Thor – blev dannet, da Stan Lee og Jack Kirby skabte de første “Avengers”-tegneserier tilbage i 1963.



Vis kommentarer (45)
Gravatar

#1 Bohemian 16 år siden

Det lyder bare så fedt det her!
Free in serenity.
Gravatar

#2 Ceepa 16 år siden

mmmm :)
Gravatar

#3 filmz-niemann^^ 16 år siden

Hand me a cigarette, i just came!!
Gravatar

#4 MOVIE1000 16 år siden

der skal være en lyseslukker så jeg melder mig

har vi ikke set nok til marvel heltene foreløbig

Batman Begins
Batman the dark knight
Spider man
Spider man 2
Spider man 3
senere Spider man 4
Iron man
Iron man 2
Hulk
The Incredible Hulk
de fantastiske 4
de fantastiske 4 2
X-men
X-men 2
X-men the last stand
x-men origins Wolverine
x-men origins magneto
elktra
blade
blade 2
blade trinity
daredevil

mangler jeg nogen
synes bare at det går for hurtig dem jeg har skrevet er eller skal til at blive lavet fra 2000-2010 har de lavet 22 Marvel helte film måske flere det er sygt
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 MOVIE1000 16 år siden

men jeg kan godt li filmene synes bar at det går for hurtigt
glemte at skrive
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#6 DemoMan 16 år siden

#5 Batman er altså ikke en Marvel figur men er derimod en DC figur så det kan du godt fjerne fra din liste;)

Men hvis du synes de er gode så kan jeg altså ikke helt se problemet.
Ernest Hemingway once wrote, "The world is a fine place and worth fighting for." I agree with the second part.
Gravatar

#7 filmz-toke_hn 16 år siden

mangler du ikke The Punisher? eller er det ikke Marvel.
Gravatar

#8 kongerne 16 år siden

great news :D håber virklig det biver Favreau der kommer til at stå for instruktionen
Gravatar

#9 enfilmnørd 16 år siden

Lyder rigtigt god, og som et spændende forløb; jeg har dog to store bekrymringer; Jeg er bange for at en Avengers film vil blive "for meget af det gode". Og ødelægge filmen totalt, og så kender jeg kun Mandarinen fra den gamle tegnefilms-serie, og der virkede han meget fjollet, og tegneserieagtig. Det kan jeg slet ikke se passer ind, i den drengerøvs-, langt fra tegneserie-fjender-stil den første film har.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#10 CHestbech 16 år siden

Ja nu blev der jo også lagt en del hints i et'eren om hvem mandarinen kunne være -så det kan ikke være nogen overraskelse at han bliver at se i 2'eren ... ;-)

Skriv ny kommentar: