Vi kan godt begynde at glæde os til at se David Harbour trække i Julemandens røde klæder igen. “Violent Night 2” er nemlig undervejs.

Den norske instruktør Tommy Wirkola stod bag en af sidste års mest underholdende actionfilm i form af den nådesløse, brutale og punchline-fyldte “Violent Night”. Og da han i et nyt interview med The Wire blev spurgt om, hvorvidt en fortsættelse til julefilmen er på vej, lød svaret: “Ja. Vi snakker om det, og vi laver bare aftaler og får alt på plads.”

Både Wirkola og forfatterduoen Pat Casey og Josh Miller arbejder på opfølgeren, der vil udvide den julemytologi, der blev grundlagt i den første film, og det lader til, at vi sandsynligvis kommer til at møde Julemandens kone, nisserne og Nordpolen – tre ting, som man ifølge instruktøren undlod at inddrage i den første film.

Læs også: “David Harbour er et godhjertet spøgelse i første ‘We Have a Ghost’-trailer”

“Violent Night 2” er dog ikke lige om hjørnet. Ifølge Wirkola har holdet “tid til virkelig at knække manuskriptet og finde ud af historien,” så man skynder sig ikke for at give os det næste kapitel i julemandens voldelige fortællinger.

Derfor ved vi heller ikke, hvornår vi skal forvente at se “Violent Night 2”, men vi holder jer selvfølgelig opdateret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: