Den originale T-Rex vender tilbage. Jeff Goldblum vender tilbage. Og nu får vi sandsynligvis også en retur til Indominus Rex fra den første “Jurassic World”. Det teaser Universal med en ny promo-plakat, som du kan se i fuld størrelse her.
Se også: ”Jurassic World 2″ har en direkte forbindelse til “Jurassic Park”
Billedet viser øjet på det, der ligner den kæmpemæssige Indominus Rex. I spejlingen på øjet kan man se det, der ligner den velkendte ø fra “Jurassic World” og den kommende sequel.
Colin Trevorrow, som er medforfatter på den kommende sequel, har tidligere på Twitter bekræftet, at den originale T-Rex fra “Jurassic Park” vender tilbage i “Jurassic World 2”. Rexy, som hun hedder, havde også en lille rolle at spille i “Jurassic World”.
Dermed ser det ud til, at vi får en fortsættelse af ‘I-Rex v T-Rex’, når J. A. Bayona fortsætter dino-eventyret til næste år.
I-Rex og T-Rex vender tilbage, når “Jurassic World 2” får premiere d. 22. juni i 2018.
#1 flumz 7 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 7 år siden