‘Release The Snyder Cut’-bevægelsen får kritik for sine metoder – lægger op til konflikt med Wikipedia.

Tidligere på året blev opslaget ‘Versions of Justice League‘ truet med at blive fjernet fra Wikipedia, fordi det var alt for detaljeret – læs om det her.

Nu fortsætter krigen om det såkaldte ‘Snyder Cut’ af “Justice League”, som Zack Snyder-fans nu på andet år kræver frigivet af Warner Bros efter premieren i 2017.

På Wikipedia beskrives dele af #ReleaseTheSnyderCut-bevægelsen nu som højtråbende og aggressiv – et eksempel på ‘toxic fandom’.

I juni blev Ann Sarnoff ny chef for Warner Bros., hvilket straks fik #ReleaseTheSnyderCut-tilhængere til at bombardere Sarnoff med ønsket om at se Zack Snyders færdige udgave af “Justice League”.

Bevægelsen fortsatte kampagnen ved sommerens San Diego Comic-Con, hvor der var købt plads på adskillige reklameskilte med krav om at se ‘The Snyder Cut’.

Twitter-profilen RTSnyderCut går nu i rette med kritikken på Wikipedia:

”Det, vi har læst i dette opslag, særligt i forbindelse med vores bevægelse, finder vi både upræcist og vigtigere endnu skadelig for os og vores mål. Vi vil ikke komme med offentlige beskyldninger, men vi vil ikke se til og tillade, at denne ondsindede opførsel fortsætter.”



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 HighFlyer15 5 år siden

Til grin hvor meget de tror at et "Snyder cut" vil ændre på filmen.
Gravatar

#2 Durante 5 år siden

HighFlyer15 (1) skrev:
Til grin hvor meget de tror at et "Snyder cut" vil ændre på filmen.


Sådan er det med mennesker. Det handler vel i større eller mindre grad om frygten for det ukendte som til tider kan give nogle kraftfulde (omend ikke altid lige logiske) reaktioner . Når noget bliver holdt tilbage eller hemmeligholdt som man anser som fra en dårlig kilde (regeringen eksempelvis), så tenderer det at føde konspirationsteorier og en trang til at få "sandheden frem i lyset" for at overvinde frygten. På den anden side af skalaen har vi noget som er positivt (i dette tilfælde fans af DC helte), som får nys om at noget bliver tilbageholdt. Frygten for at misse noget der KUNNE være positivt giver også kraftige reaktioner.

Det her handlar selvfølgelig ikke gyserfilmsfrygt eller lignende, men folk kan blive fuldstændigt irrationelle uanset vilken type frygt det handler om
Gravatar

#3 Nagash 5 år siden

#1 - Det er da ikke til grin at tro det vil ændre filmen. Med de detaljer der er bekræftet, så ved vi det er en hel anden film han havde lavet. Som i virkelig markant anderledes. Så det vil da i den grad ændre filmen.
Men men men... Om det så ville gøre det til en bedre film. Bob bob. Jeg har selv mine tvivl.

Skriv ny kommentar: