Det lader til, at Universal Pictures’ planlagte genindspilning af det succesfulde koreanske filmhit “Oldboy – Hævnen” er blevet skrottet – i hvert fald med Justin Lin som instruktør.
Lin, som bl.a. tidligere har instrueret “The Fast and the Furous: Tokyo Drift”, kan fortælle, at han har en masse andre projekter i ilden, og at det kun ville være muligt for ham at gå i gang med genindspilningen, hvis han kan få alle sine projekter til at passe sammen på den helt rigtige måde.
Han fortæller desuden, at han er vild med originalversionen og ikke ønsker at skæmme den. Man skal derfor ikke forvente et remake af filmen fra Lins side af.
Den originale “Oldboy”, der blev instrueret af Park Chan-wook, følger en mand, som bliver kidnappet af ukendte gerningsmænd og holdt fanget i et værelse i årevis. Femten år efter sin kidnapning vågner han pludselig op midt i en by. Herefter følger man hans jagt på at finde sine kidnappere, dem der dræbte hans familie og grunden til det.
Om Universal i stedet vil kigge efter en anden instruktør til det potentielle filmprojekt, vil tiden dog vise.
#11 HonoDelLoce 17 år siden
Du missede fuldstændigt pointen der ..
Jeg skrev jo "en anden" anden/tredje-rangs instruktør .. Hvilket rimeligt meget indikerer, at Lin er af samme karakter..
Og derfor bliver det ikke bedre af, at han dropper det.. For den næste instruktør, der bliver forbundet med denne film, er af samme eller lavere rang.. No doubt.. Derfor kan det lige så godt være Lin som en anden idiot der laver det..
Hvem ved - måske vil Boll bruge dette projekt til at fjerne sig fra spil-til-film-genren?
#12 filt 17 år siden
#13 HonoDelLoce 17 år siden
#14 jessup 17 år siden
#15 Benway 17 år siden
#16 Høegh 17 år siden
Ja jeg havde lige overset dit første "anden", beklager.
Men det er da ellers en positiv holding du holder dig der...
Nu er der da trods alt en mulighed for at de finder en bedre instruktør (ved godt at universal ikke just har brillieret de sidste par år, men alligevel), eller måske helt dropper projektet...
Vil faktisk mene at der er en stor chance for at de finder en instruktør som er bedre end Justin Lin, der skal jo for pokker ikke så meget til.