Instruktøren Justin Lin, der har gang i ræseropfølgeren “The Fast and the Furious 3” kan i et interview fortælle lidt om Universal Pictures’ kommende genindspilning af den populære sydkoreanske film “Oldboy”, som han er blevet sat til at instruere.

”Jeg elsker den film,” siger Lin om den originale film fra 2003, ”og den eneste grund til at jeg ville udforske den fremgangsmåde er fordi den virkelig talte til mig. Jeg skrev ikke under på at skulle lave en nøjagtig kopi af den originale, fordi den er et mesterværk. Hvis jeg kom i nærheden af at lave en fuldstændig kopi, vil jeg håbe, at jeg er fornuftig nok til at stoppe den fremgang.”

”‘Oldboy’ er et af de projekter, der har så solid en struktur og har så mange fantastiske temaer, at man kunne give den til ti forskellige filmskabere, og det ville være interessant at se hvad der ville komme ud af hver af dem.”

Den originale “Oldboy”, som blev instrueret af Park Chan-wook, følger en mand, som bliver kidnappet af ukendte gerningsmænd og holdt fanget i et værelse i årevis. Femten år efter sin kidnapning, vågner han pludselig op midt i en by. Herefter følger man hans jagt på at finde sine kidnappere, dem der dræbte hans familie og grunden til det.

Desuden kan Lin kommentere på rygterne om hvorvidt Nicholas Cage skulle spille hovedrollen: ”Vi har ingen officielle skuespillere tilknyttet. Det er en fed film, og enhver fornuftig skuespiller ville ønske at være en del af den. Jeg ved, at han offentligt har sagt at han er interesseret i det. Jeg synes bare ikke at vi er ved det stadie endnu, så forhåbentlig når jeg er færdig med optagelserne til denne film [“The Fast and the Furious: Tokyo Drift”], vil jeg have lidt mere tid til at lege med det og se hvad der kommer ud af det.”



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 HelmerJ 18 år siden

Hmm har ikke set orginalen men kender den rygte, undre mig lidt over det her ikke allerede er den længste og mest bitre tråd på filmz. Endnu.
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#2 filmz-yoshimura 18 år siden

#1 Vi er endnu ikke kommet os over chokket. Men jeg er ved at samle mig til et surt opstør, jeg orker bare næsten ikke at sidde og spy edder ud over endnu et remake. Men jeg kan da ikke forestille mig, at det kan hamle op med originalen.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#3 filmz-Trenox 18 år siden

#1: så kan jeg da lige bidrage ;) - det er en stor stor fejl at ville omfortolke det her mesterværk!

Istedet skulle hollywood lade sig inspirere af filmens kompromisløshed og stil og lave noget nyt.

Oldboy viste for mig at man i Sydkorea er villig til at tage det skridt som Hollywood ikke har turde tage selv.
Gravatar

#4 Corgan 18 år siden


...og til dem der venter på at se det amerikanske remake (I'm talking to you, Patriarch!):

Kom nu igang med at se den originale!!

At der bliver lavet et remake er unødvendigt... og når den endda laves af en instruktør med "Fast and the Furious 3" på CV'et, kan den umuligt komme i nærheden af den originale.
Gravatar

#5 ks 18 år siden

Justin Lin har efter sigende lige floppet for hårdt med en halvkikset Hollywood film kaldet 'Annapolis', så er han overhovedet manden, der er i stand til at få lavet en nogenlunde respektabel genindspildning af en film som Oldboy, der har en speciel plads i mange menneskers hjerter (eller hjerner om man vil).
Gravatar

#6 filmz-Kaae 18 år siden

Det eneste fornuftige man kunne få ud af denne genindspilning er, at folk får lyst til at se originalen. Når de så har gjort det, vil de (amerikanerne især) forhåbentlig indse, at film ikke partout skal være hollywoodproducerede.
-------

"You gotta tell 'em. Soylent Green is people!"
Gravatar

#7 mr gaijin 18 år siden

#6 Skulle til at sige det samme. De remakes, der er lavet af asiatiske gysere, har jo også givet de originale film opmærksomhed, og det er jo ganske fint.

Men Justin Lin har i den kommentar ikke forstået konceptet med at lade sig inspirere til at udvikle egne (mere eller mindre) originale film.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: