Instruktøren Tim Story, der stod bag kameraet på Marvel-filmatiseringen “Fantastic Four”, kan i et interview afsløre lidt om den kommende fortsættelse, som han også skal instruere.

Selvom Story ikke må røbe for meget om filmens plot, svarer han dog på spørgsmålet om hvorvidt skurken Victor von Doom vil vende tilbage: ”Ja, det kan jeg godt fortælle dig. Han vender tilbage som den fuldstændige Doom, og ikke ligesom vi havde ham i den første film.”

Filmskaberen holder stadig kortene tæt til kroppen og vil ikke kommentere spekulationerne om det fantastiske superfirkløver også vil stå overfor en ny farlig modstander i form af Puppet Master. Han kan dog røbe, at Kerry Washington vil få en betydeligt større rolle i den kommende film.

Washington spillede rollen som den blinde Alicia Masters, der fik et godt øje til den bomstærke Ben Grimm. I tegneserien viser Alicia sig at være datter af superskurken Puppet Master, så der kan muligvis være hold i rygterne.

Story kan afslutningsvis fortælle, at optagelserne til “Fantastic Four 2” vil gå i gang til august i Vancouver. Filmen er sat til at få premiere 4. juli, 2007.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 erlandsen 18 år siden

Synes Julian McMahon og Michael Chiklis var de eneste der spillede godt i den film... så WEE... :)
moi
Gravatar

#2 filmz-rupert giles 18 år siden

Af alle de skidte ting ved Fantastic Four var McMahon den mest skidte. Og det siger ikke så lidt. Selv Jessica Alba var bedre.

At man kan hyre en tv-skuespiller uden udstråling til at spille den største skurk i Marvel universet er hinsides enhver fornuft.

Men nu lignede filmen sådan set også en tv-film, så det er måske derfor..?

Nå, der er udkommet et nyt nummer af Fanstastic Four, så jeg tror, jeg daffer ned i Fantask... :-)
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#3 erlandsen 18 år siden

#2 Come on Reaper... så slem var han da heller ikke ;)
Synes bare når man ser filmen som helhed - og som du siger: at den ligner en TV-film... så fungerede han fint i rollen...
At der var mange andre jeg MEGET hellere ville have set i rollen er så en anden sag... :D
moi
Gravatar

#4 filmz-rupert giles 18 år siden

#3 Jeg tror, at det hedder Ripper :-)

Okay, jeg er i fanden-i-voldsk humør i dag, så jeg uddeler måske lidt rigeligt med øretæver :-)

Men jeg er gammel fan af FF tegneserien, så jeg følte mig særdeles øm bagi efter at have set filmen. Okay, måske ikke lige bagefter. Faktisk var jeg en smule glædeligt overrasket over, at den ikke var helt så skidt, som jeg havde frygtet (den var trods alt ikke Daredevil-dårlig), men altså... det er jo ikke det samme som at sige, at filmen var god :-) Og jo mere jeg tænker over filmen, jo mere harm gør den mig altså.

Og med samme manuskriptforfatter og instruktør til 2eren, så ser jeg ikke meget håb forude. Stakkels Reed, Sue, Johnny og Ben... De havde fortjent så meget mere.
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#5 erlandsen 18 år siden

Ups... min fejl med Reaper/Ripper... gik lidt for hurtigt der... :D
moi
Gravatar

#6 vapor 18 år siden

Jo Fantastic Four var meget skidt... Drop den 2'er.
Gravatar

#7 Bohemian 18 år siden

en 2'er kan stadig reddes mener jeg.
Free in serenity.
Gravatar

#8 stefsims 18 år siden

Doom, Fantastic Four... Er det ikke to forskellige film, der er næsten lige dårlige ;D
That movie has warped my fragile little mind.
Gravatar

#9 filmz-Xarlrog 18 år siden

Der står at han bliver den "fuldstændige Doom/full Doom", så man kan håbe på han bliver den excentriske monark, hvis høje IQ kun overhales af hans ego - ellers glæder j mig til FF2
c:0)
Gravatar

#10 filmz-morpheus75 18 år siden

hmmm, efter min mening den mest uinteressante film i 2005. Og historien og skuespillerne gjorde ikke meget for at løfte filmen. Og Doom er jo ikke ligefrem en hamrende interessant bad guy, ØV..... Go X-men ;o)
Take the red pill, you stay in wonderland, then i´ll show you how deep the rabbithole goes... Citat: Morpheus (Matrix)

Skriv ny kommentar: