Den mandlige supermodel Derek Zoolanders søgen efter den dybere mening i livet – udover selvfølgelig at være ”really, really, ridiculously good looking” – ser nu endelig ud til at kunne fortsætte.
Ben Stiller har længe udtrykt ønske om at lave en fortsættelse til kultkomedien “Zoolander”, hvori Stiller spillede supermodellen, der famøst har 3 % kropsfedt og 1 % hjerneaktivitet.
Ifølge Deadline.com er Justin Theroux, der har arbejdet på manuskriptet til “Tropic Thunder” og “Iron Man 2”, nu blevet hyret til at skrive et manuskript sammen med Stiller til “Zoolander 2”. I øjeblikket lægges der også op til, at Theroux skal instruere filmen.
Hvilke skuespillere, der vil medvirke i den kommende film, er endnu ikke afgjort, men Owen Wilson, der spillede Hansel i den første film, ønskes angiveligt tilbage, og Jonah Hill er allerede i forhandlinger om en rolle som skurk i filmen.
Ben Stiller vil næste gang kunne opleves i biograferne i Noah Baumbachs “Greenberg”, der har premiere 8. juli.
#1 misuma 15 år siden
#2 DJAS 15 år siden
Det kan på ingen måde ødelægge den første film...
At der er gået så lang tid, kan også tale for, at det bliver gjort at lyst, og ikke for pengenes skyld...
Skal blive spændende at følge!
#3 Riqon 15 år siden
#4 ollethem 15 år siden
Den vil jeg se meget frem til!
#5 Holger_dk 15 år siden
:P