Fyringer, manuskript-ændringer og uenighed om et træ har skabt kaos under produktionen af “Hellboy” – producent afviser.
Den nye “Hellboy” er blevet slagtet af de nordamerikanske anmeldere – læs om det her.
En række anonyme kilder tæt på produktionen kaster nu skylden på to ud af de i alt 16 producenter involveret i “Hellboy”.
Der er tale om Lawrence Gordon og Lloyd Levin, der ønskede at vise instruktør Neil Marshall, at de bestemte over produktionen, skriver The Wrap.
Derfor fyrede de Marshalls faste fotograf, Sam McCurdy, hvilket Levin nægter at begrunde – svarer producenten igennem sin advokat, men henviser til private omstændigheder.
Levin beskyldes desuden for at afbryde instruktør Marshalls arbejde over for skuespillerne, manuskriptet blev løbende omskrevet under produktionen, og David Harbour i titelrollen udvandrede ofte fra settet i protest.
Derudover var der angiveligt et længere forløb med en diskussion om udseendet på et træ. Marshall ønskede et realistisk træ – Levin ændrede det til et symmetrisk træ, hvilket igen blev ændret under postproduktionen.
Igennem sin advokat meddeler Lloyd Levin, at han er uenig i de anonyme gengivelser af produktionen.
Kilderne til The Wraps historie har ønsket at være anonyme af frygt for deres fremtidige jobmuligheder i filmbranchen.
“Hellboy” har dansk premiere i dag.
#1 Mejse 5 år siden
#2 Johnny42 5 år siden
Hvis jeg slår hjernen fra(som jeg endte med at gøre) og bare bedømmer den ud fra R-faktoren, får den 4/6.
#3 Mejse 5 år siden