“Hellboy: The Crooked Man” har fundet sine bærende roller: Jack Kesy, som har spillet med i flere actiontunge film som “Without Remorse” og “Blood Brother” samt rollen Black Tom Cassidy i “Deadpool 2”, er annonceret som den røde dæmon fra helvede klar til at sikre verden mod ondskab.

Udover Kesy har produktionsselskabet Millenium Media annonceret Jefferson White, som skal spille Tom Ferrell, og Adeline Rudolph, der indtager rollen som Bobbie Jo Song. Ferrell er en karakter fra tegneserien, som har dyrket heksekunster og det okkulte. Efter personlige konflikter mødes Ferrell og Hellboy, hvorefter de samarbejder. Ferrells ekspertise bliver vigtig for at omstøde de hekse, som hjemsøger Appalachia i den kommende films historie.

Læs mere om historien og instruktørerne til “Hellboy: The Crooked Man” her

Samme baggrundshistorie er ikke lige så tilgængelig for karakteren Bobbie Jo Song. Det eneste annonceret om hendes karakter er, at hun er en parapsykolog, som er udsendt af den paranormale politiafdeling BRPD, men ender med at få brug for Hellboys hjælp undervejs.

White har spillet med i den anmelderroste westernserie “Yellowstone” og politiserien “Chicago P.D.”. Rudolph spillede med i Netflix’ live-action serie “Resident Evil”, som desværre er blevet nedlagt efter én sæson.

Nu hvor de sidste castingbeslutninger er foretaget, kan “Hellboy: The Crooked Man” gå ind i produktion, som forløber de kommende uger i Bulgarien. Filmen har endnu ikke fået en premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: