Keira Knightley og Eva Mendes skal begge medvirke i den kommende “Last Night”, der vil blive manuskriptforfatteren Massy Tadjedins (“The Jacket”) instruktørdebut. Sam Worthington (“Somersault”) og Guillaume Canet (“The Beach”) medvirker også i filmen.

“Last Night” følger et ægtepar, der er væk fra hinanden en nat, da manden er af sted på forretningsrejse med en kollega, han er tiltrukket af. Mens han forsøger at modstå fristelsen, møder hans kone en gammel flamme.

Tadjedin har på det seneste arbejdet med manuskriptet til “Wednesday”, som Juan Carlos Fresnadillo (“28 uger senere”) vil instruere, samt et nyt unavngivet projekt for Steven Spielberg.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: