En af de første ting, vi hørte om “The Expendables 3”, var, at Nicolas Cage muligvis ville have en rolle i filmen. Det viser sig nu, at det også var meningen, men at skuespilleren måtte droppe ud af projektet grundet planlægningskonflikter.
Se også: Første officielle billede fra “The Expendables 3” af Sylvester Stallone.
En erstatning for Cage er nu blevet fundet, og noget overraskende er det i form af “Frasier”-stjernen Kelsey Grammer, der vil spille den tidligere lejesoldat Bonaparte, som hjælper Expendables-holdet på deres mission.
I “The Expendables 3” må Barney og resten af holdet stå ansigt-til-ansigt med den formodet omkomne medstifter af Expendables-gruppen, Conrad Stonebanks, der i sin tid skiftede side og blev våbensmugler, hvorefter Barney selv endte med at måtte slå ham ihjel – eller det troede han da i hvert fald. Conrad er nu tilbage for det endelige opgør med sin tidligere makker.
Foruden Sylvester Stallone som Barney har Mel Gibson skurkerollen som Conrad. Derudover medvirker også gamle kendinge som Jason Statham, Dolph Lundgren, Randy Couture, Jet Li, Terry Crews og Arnold Schwarzenegger, såvel som nye ansigter som Antonio Banderas, Wesley Snipes, Kellan Lutz, Harrison Ford og Grammer.
#11 Giraffen 11 år siden
Jep! Cage får en del bank for at være Cage, men i det mindste er han underholdende, måske ikke altid af de rigtige grunde, men jeg tager til hver en tid en fuldstændig overgearet Nicolage Cage end en kedelig, middelmådig, leverpostejs-præstation fra en hver anden skuespiller.
#12 NightBreaker 11 år siden
#13 Lord Beef Jerky 11 år siden
Du har en pointe! Men mon ikke Snipes kan tilføje lidt lignende underholdningsværdi?
Ps. 2'eren var da en klar forbedring. Ca. dobbelt op på actionscener og en velspillende Van Damme samt en episk slutkamp med Scott Adkins gjorde filmen langt mere underholdende end den noget tamme 1'er.
#14 Kruse 11 år siden
Ja, der var flere actionscener, men de så også samtidigt billigere og dårligere ud. Van Damme var skam fin, men han bliver opvejet af en dårlig Chuck Norris, der i filmens lavpunkt vælger at fortælle Chuck Norris-jokes. Mine tæer krummede så meget, at jeg frygtede at de vil blive skadet permanent. Fy fanden, hvor var filmen noget bras. Værre end den første film.
#15 Slettet Bruger [879127583] 11 år siden
Enig, jeg sad og kedede mig voldsomt under filmen, actionen var bare ikke interessant.
#16 Verbal 11 år siden
#17 henrique406 11 år siden
Helt enig, synes også 2'eren var noget mere heltstøbt end 1'eren. Bedre plot, bedre skuespil og generelt bare en bedre film.
Så jeg glæder mig bestemt også til en 3'er.
#18 the_paki_don 11 år siden
Der er nok gode penge i det.
Og nogle gange vil talentfulde skuespillere også have lov til at more sig. ;)
Talented actors just wanna have fu-un...
#19 Carmul 11 år siden
#20 the_paki_don 11 år siden
Cage har kun lavet i dette århundrede?
Du... vil ikke tages seriøst?