En af de første ting, vi hørte om “The Expendables 3”, var, at Nicolas Cage muligvis ville have en rolle i filmen. Det viser sig nu, at det også var meningen, men at skuespilleren måtte droppe ud af projektet grundet planlægningskonflikter.

Se også: Første officielle billede fra “The Expendables 3” af Sylvester Stallone.

En erstatning for Cage er nu blevet fundet, og noget overraskende er det i form af “Frasier”-stjernen Kelsey Grammer, der vil spille den tidligere lejesoldat Bonaparte, som hjælper Expendables-holdet på deres mission.

I “The Expendables 3” må Barney og resten af holdet stå ansigt-til-ansigt med den formodet omkomne medstifter af Expendables-gruppen, Conrad Stonebanks, der i sin tid skiftede side og blev våbensmugler, hvorefter Barney selv endte med at måtte slå ham ihjel – eller det troede han da i hvert fald. Conrad er nu tilbage for det endelige opgør med sin tidligere makker.

Foruden Sylvester Stallone som Barney har Mel Gibson skurkerollen som Conrad. Derudover medvirker også gamle kendinge som Jason Statham, Dolph Lundgren, Randy Couture, Jet Li, Terry Crews og Arnold Schwarzenegger, såvel som nye ansigter som Antonio Banderas, Wesley Snipes, Kellan Lutz, Harrison Ford og Grammer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#21 nwinther 11 år siden

Jeg har altid synes godt om Grammer. Stort komisk talent, sympatisk osv.

Men han brillierer virkelig i "Boss". Han får nærmest Kejseren til at virke lettere bovlam, som han præsterer i den serie.

Siden har jeg anset Grammer som en helt oplagt Bad Guy/-Ass til snart sagt hvad som helst.

Off-topic, så synes jeg sådan set det var fint, at Boss blev lukket. En sæson eller to mere havde måske kunnet gå. Men nu er den nærmest blevet legendarisk og jeg tror mange virkelig gerne så mere af den. Og det er trods alt den bedste måde at forlade scenen på.

Ikke som "Venner" mv., hvor de sidste fire sæsoner jo sådan set bare skulle overstås - og hvor samtlige skuespillere aldrig rigtig er blevet til noget (jovist, Aniston indspille da film, men hun spiller jo sådan set bare Rachel Green og tages aldrig seriøst som skuespiller).
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#22 MOVIE1000 11 år siden

Der faldt mine forventninger, var taget i biografen hvis Cage og Chan var med.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#23 Carmul 11 år siden

#20 - altså jeg kan maks finde 2 film som har været værd at se siden år 2000 med Nicolas Cage. Det er Gone in 60 seconds og Kick-ass... men ellers har han da ikke været den store kassemester, eller har jeg overset et eller andet mesterværk han har været med i?
Gravatar

#24 Carmul 11 år siden

ok.. så har der jo også været Lord of War, som jeg var godt underholdt af.
Gravatar

#25 the_paki_don 11 år siden

Carmul:

Okay,

Jeg slapper lige lidt af og prøver at komme med noget konstruktivt så.

De tre film, du har nævnt, vil jeg også nævne som gode værker med Nicolas Cage i.

Fra år 2000 har jeg været glad for:

Gone in 60 Seconds (2000)

Orkidé-Tyven/Adaptation (2002)

Matchstick Men (2003)

Lord of War (2005)

World Trade Center (2006)

Bad Lieutenant (2009)

Kick-Ass (2010)

7 film, som han har udført et habilt stykke arbejde eller meget godt stykke arbejde.

Men så må man også sande, at der i samme periode er over 20 film, som ikke har været papiret værd, som manus er skrevet på, så jeg vil nok hellere være tilbøjelig til at sammensmelte vores to holdninger. :)

Gravatar

#26 Carmul 11 år siden

#25 Tjek - så er vi gode venner igen ;-) Jeg er med dig. Havde lige glemt World Trade og Bad Lieutenant. (De er så ikke såååå berusende som de burde være, men seværdige er de da) Det jeg mente var at de film han valgte (eller var medvirkende i) tilbage i 90'erne har været et NOGET bedre valg. Guilty pleasure eller ej, så synes jeg at Con Air og The Rock er fantastiske... det samme gør sig gældende for et mesterværk a'la 8mm (som jeg mener kan sættes på samme hylde som s7even) og Face/Off, som jeg stadig mener er konge.
Gravatar

#27 Carmul 11 år siden

Glemte også Snake Eyes... den var ok.. Gary Sinise er så også ganske fin i mine øjne.
Gravatar

#28 Lord Beef Jerky 11 år siden

Adaptation og Kick-Ass er de eneste af mandens nyere film, jeg ville kalde vellykkede. Lord of War, Matchstick Men og The Weather Man er dog også ok. Men jeg er nu ikke mere imponeret over hans film i 90erne. Her er hans bedste Leaving Las Vegas, Wild At Heart (tjekkede lige - troede den var fra 1989) og Bringing Out The Dead, imens The Rock, Con Air og Face/Off også er ok.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#29 Mikkel Abel 11 år siden

I glemmer alle The Wicker Man.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#30 Slettet Bruger [879127583] 11 år siden

MikkelAbel (29) skrev:
I glemmer alle The Wicker Man.

Bedste komedie nogensinde, hvis den var blevet markedsført sådan.

Skriv ny kommentar: